Annonce
Del på Facebook   Print siden

Det er ikke kun HK’ernes sko, der bliver nedslidte

Østjyllandidag
Onsdag 16. september 2020 kl. 15:00

Det er ikke kun HK’ernes sko, der bliver nedslidte
Foto: Mads Creutz Thomsen



En tre meter lang, slidt damesko blev fredag morgen afsløret foran HK Østjylland ud mod Silkeborgvej. Den fortæller en historie om HK’ernes bekymring for en stigende pensionsalder. Det er almindeligt accepteret, at fx håndværkere bliver nedslidte, men det gør HK’ere også.

HK’erne er bekymret for en stigende pensionsalder
Der er rigtig mange HK’ere, som er bekymrede for, om de kan blive på arbejdsmarkedet, så længe som Folketinget beder dem om, og de er bekymrede for, om de kan klare kravene på arbejdsmarkedet, når de nærmer sig pensionsalderen. HK’ere oplever også nedslidning. Nogle bliver syge og nogle oplever ikke at kunne honorere de krav, som arbejdsmarkedet stiller til dem. I hvert fald ikke hele tiden og endnu mindre, når de bliver ældre.

Helt almindelig aldring gør det svært at passe jobbet
På grund af almindelig aldring (ikke nedslidning) er det ikke muligt for mange HK’ere at passe jobbet 100 %, når de når over 65 år. Sundhedsstyrelsen siger, at 50 % af alle på 65 og derover ikke føler sig mentalt klar til at arbejde – hvordan er det så, når de bliver 69? Tempoet på arbejdsmarkedet er stigende, og problemet med at kunne følge med bliver kun værre. Tidligere kunne man have et job og passe det indtil sin pension. Det var der en form for tryghed i. Den går ikke i dag, hvor jobs helt fundamentalt kan ændre karakter flere gange i løbet af et arbejdsliv.

Hvem ansætter dem over 60?
- Jeg talte en gang med en chef for et stort jernstøberi. Han sagde: Jeg vil aldrig ansætte administrativt personale, som er ældre end mig selv. Han var 47! Og hvad så med vores medlemmer i 60’erne, når de bliver fyret og skal finde nyt job, for de bliver ofte fyret, når der er fyringsrunder og omstruktureringer, siger Søren Sørensen.

Stands ulykken
Danskerne og det danske arbejdsmarked for funktionærer er ikke gearet til en stigende pensionsalder.

- Vi KAN simpelthen ikke arbejde så længe, som regnedrengene forventer. Vi har allerede nu den højeste pensionsalder i EU, og vi er nødt til at få politikerne til at forstå problemet, før de gør det endnu værre. Med andre ord: Stands ulykken. Det er ikke rimeligt, at Folketinget ønsker, at vi skal blive på arbejde, indtil vi bliver syge af det. Man behøver ikke ligne en slidt sko for at gå på pension, fortæller Søren Sørensen.

Hvor skal pengene komme fra?
- Alting skal finansieres, og hvis jeg skal påpege et sted, hvor man kan finde penge, så kan vi passende starte med at se på de 120 milliarder, som SKAT har til gode, vi kan se på de danske banker og aktionærer, der de seneste par år har haft de største overskud nogensinde, og vi kan også se i retning mod de internationale virksomheder, som driver for-retning i Danmark og trækker hele deres overskud i skattely, slutter Søren Sørensen.





© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder