Nyheder
Det er en ommer Føtex Dytmærsken: Køtilbud på iPhone er ‘normalpris’ i andre butikker
Køtilbuddet i Føtex Dytmærsken er ikke helt så godt, som man skulle tro, når det brandes som et såkaldt ‘køtilbud’.
Klokken 07.00 slog Føtex Dytmærsken dørene op for deres kunder til en helt ny butik. Forretningen er blevet renoveret, så den ser mere frisk ud og samtidig er der ny en ny åben slagter/deli i butikken.
I forbindelse med genåbningsfesten køres der vilde konkurrencer, gratis kage og et hav af gode tilbud. Dog er der et af disse tilbud, du måske ikke skal lade dig friste for meget af.
På Føtex Dytmærskens Facebook-side har de i dag lavet et opslag med et ‘vildt’ køtilbud. Butikken reklamerer selv med, at de kører med tilbud på en iPhone 13 til en ‘fantastisk’ pris. Nuvel sammenlignet med samme telefon i andre Føtex-butikker landet over, er den også billigere, men prisen på iPhone 13 i Føtex Dytmærsken er ikke billigere end normalprisen i flere andre butikker her i Randers.
For 4.199 kroner kan du købe en iPhone 13. Dette tilbud gælder kun i Føtex Dytmærsken, og handler du i stedet i en anden Føtex, vil du skulle betale 4.949 kroner for samme model.
Det er dog ikke kun Føtex, der sælger Apple-produkter i byen.
Kører du eksempelvis ud til Elgiganten eller Power, så vil du se, at du kan få den samme telefon til den samme pris, som Føtex Dytmærsken gerne vil have dig til at ligge i kø for. Det kalder vi altså en ommer.
Mens køtilbuddet altså ikke er så unikt, som man ellers kunne ønske sig, så skal Føtex Dytmærsken til gengæld have stor ros for deres andre tilbud og initiativer til deres genåbningsfest. I artiklen herunder kan du læse mere om konkurrencen, hvor du kan vinde en fyldt indkøbskurv, samt tilbud på banener til kun 1 krone.
LÆS MERE: Genåbningsfest hos Føtex Dytmærsken – Vilde tilbud hele dagen