Annonce
Del på Facebook   Print siden

Det der får mig til tasterne nu er situationen i ældreplejen.

Debat
Tirsdag 4. august 2020 kl. 16:22

Det der får mig til tasterne nu er situationen i ældreplejen.

.
Svend Bak, Nørre Boulevard 5, Randers.

Jeg har været aktiv i fagforening og politik siden mit fyldte 20 år, og nærmer mig nu syvti. Jeg er socialdemokrat, og har været det i alle årene, bortset fra en flirt med DKP i halvfjerdserne.

Det der får mig til tasterne - nu – er situationen i ældreplejen.
De situationer, der er filmet og vist fra plejehjem i Randers og Aarhus kommuner, er jo forfærdelige.

Primært for dem det går ud over, men også forskrækkende for os der har en alder der siger, at om få år kan det være os, der er brugere.
Det burde egentlig ikke komme bag på nogen, når der er blevet sparet på området i 30 år. Det skal jo gå galt!

Og det er gået galt før. Hver gang noget er kommet til offentlighedens kendskab, er der blevet pålagt de ansatte flere og flere kontrolopgaver, der tager tiden væk fra den personlige tid med borgerne.

Når der alligevel ikke er flere svigt der når ud til pressen, og der ikke er flere indsendte klager, skyldes det udelukkende de mange dygtige og samvittighedsfulde medarbejdere. Og selv sådanne steder sker der fejl og svigt, alene fordi der ikke er tid og personale nok, det har jeg og min familie oplevet på nært hold.

Når vi ikke klagede over det, skyldes det alene at årsagen stod lysende klar. Vi ville ikke klage over en engageret og dygtig ansat, der bare havde meget mere at lave, end rimeligt var.

Den slags ting sker hver dag i ældresektoren, og uden sammenligning i øvrigt, sker der garanteret noget lignende i indsatsen for børn, unge og handicappede.

Det behøver man ikke at lave lange rapporter om, man kan bare tage en snak med de ansatte, og spørge om de har mulighed for at udføre deres arbejde i den kvalitet, de gerne vil, kan og er uddannet til!

Der er ingen grund til at bruge lange møder og knubbede ord i byrådssalen, for at få placeret et ansvar, for det ligger ikke i kommunerne, det ligger alene på Folketingets bord!

Et væsentligt element i kommunalreformen, der gennemførtes i 2005, var netop at sørge for at ansvaret for den borgernære service blev placeret i kommuner og regioner. Og mange kan sikkert genkalde sig hændelser, der har fået skiftende ministre til at udtale: ”Det er et kommunalt ansvar, og jeg vil nu indkalde til et samråd, for at præcisere, at kommunerne skal leve op til deres forpligtelser”!

Det har været det rene mundsvejr, fordi kommunernes økonomiske rammer er gennem alle årene blevet styret benhårdt af Finansministeriet, gennem de årlige ”forhandlinger”!

Uanset hvilken partifarve borgmesteren og byrådets flertal har, og har haft, vil resultatet være næsten det sammen, fordi rammerne fastlægges regeringen!


Til partierne i Randers Byråd:

Det er ikke i orden at bruge de viste eksempler, og den deraf følgende forargelse, som forpremiere på det kommende kommunalvalg!

Men:
• Det er lidt interessant hvad I, som de lokale partirepræsentanter gennem tiden, har sagt til jeres centrale partiledelser om den faktiske situation i kommunen?
• Det er meget interessant hvad I nu har tænkt jer at sige til jeres partiledelser og lokale folketingsmedlemmer?
• Det er meget interessant hvordan vil I - hver især – tage ansvaret for at der kommer forbedringer på jer?
• Det er ikke nogen løsning bare at sparke ansvaret over på de ansatte!
• Uanset politiske tilhørsforhold – det her kommer til at koste – hvordan vil I medvirke til at løse det?





© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder