Der var lagt op til en festdag. Det er i hvert fald bevist, at vi i Randers og omegn interesserer os for enten cykelsport eller cirkus.
Forud tour-karavanens ankomst, gjorde BYEN.nu turen rundt i modsat retning. Og alle steder fra Randers, over Fladbro, Stevnstrup, Grensten, Dagsvad, Ø. Velling, V. Velling og op og ned ad Tour de France-bakken ved Ålum, vare beboerne trukket udenfor.
Og de, der ikke boede der, var kommet i biler.
En time før feltet ramte Randersegnens populæreste stigning ved Ålum (eller nærmere overfor Ålum, idet rytterne krydser Nørreådalen fra Ålum-siden, inden de rammer bakken, red.) var det stort set ikke til at klemme så meget som en motorcykel ind i vejkanten.
Og med ét blev cirkus trådt i gang. Først en reklamevogns-kortege, så en forfærdelig masse motorcykler fra løbsledelsen, og vupti – med en sværm af motorcykelbetjente, kom rytterne. To sekunder, så var de forbi.
Da også hjælpebilerne havde passeret, fulgte en højttalervogn med beskeden om “tak for i år, vi ses til næste…”
Det hele varede et minut, men det var et godt cykelløb…
Belgieren Michael van Stayen kom først over målstregen i Randers efter de 170 kilometer fra Vildbjerg ved Holstebro. I den samlede stilling efter dagens etape ligger danske Matti Breschel nummer tre – 10 sekunder efter Van Stayen. Breschel kom hjem som nummer to.
Flere billeder – gå til gallerier – KLIK her.
Tekst & foto: Henrik Lykke Jensen, BYEN.nu
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.
Læs også: