Nyheder

Der sker noget i Gassum

LAG Randers har givet tilsagn om støtte til 1,3 millioner kroner. Indbyggerne i Gassum vil stå sammen om et nyt aktivitetshus. Landsbyens gamle forsamlingshus, der blev bygget i 1938, er utidssvarende. Derfor har en styregruppe i byen igennem det sidste års tid arbejdet på en plan. Et nyt kultur- og aktivitetshus skal efter planen indvies […]

Der sker noget i Gassum
17. juli 2010
Af Redaktion

LAG Randers har givet tilsagn om støtte til 1,3 millioner kroner.

Indbyggerne i Gassum vil stå sammen om et nyt aktivitetshus. Landsbyens gamle forsamlingshus, der blev bygget i 1938, er utidssvarende. Derfor har en styregruppe i byen igennem det sidste års tid arbejdet på en plan.

Et nyt kultur- og aktivitetshus skal efter planen indvies i sommeren 2012. Det nye hus får en strategisk placering ved Gassum Idrætsanlæg, ved siden af det nuværende klubhus.

Udover nye indendørs faciliteter, vil der også blive opført en ny legeplads, en terrasse med bænke og borde, samt en ny bane til petanque. Den lokale petanqueklub har mere end 50 medlemmer, og under træniningen en solrig sommeraften giver de fremmødte udtryk for en stor tilfredshed.

I dag ligger deres nuværende bane på en del af det areal, der skal bruges til det nye aktivitetshus.

Randers Kommune har godkendt planen om det nye aktivitetshus. Og den Lokale Aktions Gruppe LAG Randers har netop forhåndsgodkendt en bevillig på 1,3 millioner kroner til projektet.

Henover efteråret vil gruppen i samarbejde med Purhus Idrætsforening sætte gang i en indsamling, der skal skaffe en stor del af de resterende midler.

Vi regner med at få samlet 300.000 kroner ind fra vores lokale borgere. Derudover skal vi bruge omkring én million kroner. Så nu går vi på sponsorjagt og går i gang med at ansøge forskellige fonde, forklarer Peter Hansen, der er med i arbejdet om huset.

Styregruppen vil efter sommerferien påbegynde en dialog med stadsarkitekterne i Randers Kommune. Det sker blandt andet for at få gode forslag til den ide.

Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.

Gode nyheder: Næste år bliver det billigere for dig at sende pakker med PostNord

Læs også: Gode nyheder: Næste år bliver det billigere for dig at sende pakker med PostNord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev