Politik

Der er penge til “Arne pensionen” men ikke til sygeplejerskerne!

Redaktion
Af Redaktion 10. august 2021

.
Af: Flemming Østergaard Kandidat for KD til regionsrådet i Region Midt.
8990 Fårup

Der er penge til “Arne pensionen” men ikke til sygeplejerskerne!

Sygeplejerskerne har nu i 7-8 uger forsøgt at råbe regeringen op for det er kun den som reelt kan løse konflikten.

En oldnordisk tjenestemandsreform fra 1969 har holdt sygeplejerskerne fanget i et lønsystem som hører fortiden til.

Sygeplejerskerne er uretfærdig aflønnet ift. uddannelse, ansvar og kompetance og det må og skal høre op. I KD støtter vi helhjertet op om sygeplejerskernes kamp for “bare” at få den løn som matcher deres uddannelse.

Men desværre sidder regeringen på hænderne og man kan ikke frigøre sig fra den tanke, at regeringen prioriterer hensynet til den danske model højere end sagesløse borgeres behov for at få udført livsvigtige undersøgelser og operationer. Det er jo fuldstændig absurd – Er der ikke en voksen tilstede?

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen har allerede nu et stort ansvar for, at borgere kan risikere at få store eftervirkninger fordi de ikke har fået en undersøgelse eller behandling i tide. Konflikten har nu nået et punkt hvor regeringen må handle og det vel at mærke en handling som ikke “kun” indebærer at fx ophøje det seneste forhandlingsresultat til lov men en fair og langtidsholdbar løsning for vore sygeplejersker. Det påståes at sygeplejerskernes krav vil koste x milliarder og at det ikke kan gives.

Men der er råd til den såkaldte “Arne pension” som regeringen påstår er en retfærdig pension til de lønmodtagere som har været 4 årtier på arbejdsmarkedet og det selvom de ikke behøver at være nedslidt men “bare” har været på arbejdsmarkedet i x antal år. DET er der råd – er det 3-4 milliarder arnepensionnen skønnes at koste årligt? Men at rette op på en årelang uretfærdighed for sygeplejerskerne – det er der ikke råd til. Det er en uforståelig og uansvarlig prioritering for landet.

Det er fuldt forståelig hvis sygeplejerskerne er harme over det.

Kære statsminister – du spiller hazard med sygeplejerske faget – ikke kun lønmæssigt men også rekruteringsmæssigt fordi du har nøglen til at løse denke konflikt.

Det er en kendt sag at der i løbet af de næste 10 år vil komme tusindevis af flere ældre som vil afføde større behov for flere sygeplejersker men regeringens manglende handling medfører – desværre – at færre ønsker at søge ind på sygepleje uddannelsen.

Få så løst den konflikt – du og din regering har ansvaret.