Del på Facebook   Print siden

Der er gang i Teaterskolen Kastali'a i efterårsferien

Randers
Onsdag 16. september 2020 kl. 18:00

Der er gang i Teaterskolen Kastali'a i efterårsferien


Teaterskolen Kastali'as 140 elever holder efterårsferie, men derfor sker der alligevel spændende ting på Teaterskolen. Skolens ældste elever har arrangeret og står for alle arrangementerne i Teaterskolens hyggelige lokaler i Underværket, Stemannsgade 9c, 8900 Randers C. Eleverne fra Kastali'a glæder sig til at tage imod de mange børn.

Bamsebal
Mandag den 12. oktober fra klokken 10 til 12 kan børn tage deres yndlingsbamse under armen og være med i til et brag af et Bamsebal. Børnene kan tage pænt tøj på og forbered sig på en hyggelig formiddag i selskab med en masse andre børn og deres yndlingsbamser. Der er søde bamsepiger til at hjælpe med sjove bamselege og bamsesange. Der er bamsemusik, bamsemaling, bamsevand og bamseboller. Bamsebal er for børn i alderen 3 til 6 år, deres voksne er velkommen, men kun i hyggehjørnet, hvor der serveres kaffe og te.

Teaterworkshop
Børn fra 8 år til 12 år kan afprøve sig selv, fra tirsdag den 13. oktober til onsdag den 14. oktober alle dage kl. 10.00 - 14.00, som skuespiller i en to dags teaterworkshop.

Kan du li' at klæde dig ud, synge i en hårbørste, spille en rolle og har du altid drømt om at stå på en scene? Så kom med til Kastali'a Teaterworkshop, hvor du kan afprøve dig som skuespiller. Vores begyndelse er seje piger, smukke prinsesser og eventyrlystne sømænd, der drager ud i verden i jagten efter land, lykke og rigdom. Du vil gennem sjove lege og spændende teaterøvelser være med til at udvikle et lillebitte teaterstykke ud fra din rolle. Onsdag sluttes af med en lillebitte teaterforestilling for forældre kl. 13.00.

De er plads til 12 og tilmelding er nødvendig via Teaterskolen Kastali'a via sms til tlf. 28 83 23 42

Teaterlegestue
Leg er teater og teater er leg. I Teaterlegestuen handler det om at lege, lege at man er en smuk prinsesse, en sej ridder, en ussel slave eller en farlig løve. Der ligger altid en god teaterforestilling gemt i børnenes leg. For nogle børn er det nok at få kostumer på, mens andre vil have udfordring til sprog og krop. Alle kan deltage og få en spændende oplevelse. Børn i alderen 5 til 7 år kan fredag d. 16.oktober fra kl. 10.00-13.00 komme og lege teater. Voksne er velkomne, men kun i hyggehjørnet, dør om dør med Teaterlegestuen, hvor der kan hygges med en kop kaffe eller te. Kl. 12.30 inviteres de voksne ind til en lille festlig afslutning.

Der er tilmelding via sms til tlf. 28 83 23 42 - husk navn og alder. Der er max plads 12 deltagere og vi bruger først-til-mølle-princip.

Prinsesse te-selskab
Ugen sluttes af, lørdag den 17. oktober fra klokken 11.00 til 12.30, med et fornemt te-selskab for ægte Prinsesser. Alle prinsesser i Randers inviteres til hyggeligt te-selskab. Prinsesserne skal komme udklædte, og der vil være ægte hofdamer til at hygge og nusse om prinsesserne. Prinsesserne skal selvfølgelig præsenteres for hinanden, sminkes, de skal stritte med lillefingeren, mens de nyder en kop te eller saft og spise en bolle til. Der skal danses, synges og lyttes til en hyggelig prinsessefortælling. Et rigtig ægte prinsesse te-selskab for børn mellem 4 og 7 år. Der er plads til 20 ægte prinsesser, voksne er velkommen i hyggehjørnet og tilmelding er nødvendig via Teaterskolen Kastali'a via sms til tlf. 28 83 23 42.

Teaterskolen Kastali'a glæder sig rigtig meget til at tage imod de mange børn.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Erik Mouritsen går på pension
Erik Mouritsen går på pension
Randers
Der foretages nu udlæg for skyldig ejendomsskat i Randers Kommune
Der foretages nu udlæg for skyldig ejendomsskat i Randers Kommune
Randers
Afgang og ankomst – på vej?
Afgang og ankomst – på vej?
Randers
40 års jubilæum med trylleshow
40 års jubilæum med trylleshow
Randers
Ekstra julekoncert efter stor interesse
Ekstra julekoncert efter stor interesse
Randers
Pårørende til veteraner: Vi vil gerne have flere med
Pårørende til veteraner: Vi vil gerne have flere med
Randers
Randrusianer vinder milliongevinst i Lotto uden at have de rigtige tal
Randrusianer vinder milliongevinst i Lotto uden at have de rigtige tal
Randers
Hans Rønne tager livtag med døden
Hans Rønne tager livtag med døden
Randers
Museum Østjylland har rum til kommende konservatorer
Museum Østjylland har rum til kommende konservatorer
Randers
Karsten Kortbuks fortæller om originalerne i sit liv
Karsten Kortbuks fortæller om originalerne i sit liv
Randers


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev