TrygFonden lancerede i samarbejde med Region Hovedstadens Akutberedskab Hjerteløberordningen i 2017, og i maj 2020 blev ordningen landsdækkende. Hjerteløberne er et supplement til kerneopgaven i regionernes akutberedskaber i forbindelse med hjertestop uden for hospital. Aktivering af hjerteløberne øger chancen for hurtig hjertelungeredning og stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Hjerteløberne giver også lokal tryghed og skaber engagement i lokalområderne.
Siden 1. januar 2020 har Hjerteløberordningen været aktiveret 14.000 gange af en medarbejder i Akutberedskabet via et 1-1-2-opkald. Ved hver aktivering alarmerer systemet de op mod 20 nærmeste hjerteløbere inden for en radius af 5 km fra hjertestoppet. Resultatet af det er, at der gennem årene er blevet udsendt i alt 233.000 alarmeringer til hjerteløbere – det svarer til ca. 150 alarmeringer om dagen. I halvdelen af tilfældene tager en hjerteløber imod alarmeringen og begiver sig afsted mod personen med hjertestop. Der er altså ca. 75 hjerteløbere, som hver dag året rundt smider, hvad de har i hænderne for at redde et andet menneskes liv – både dag og nat.
– I Danmark har vi igennem de sidste 20 år fået opbygget en træd-til-kultur, hvilket har stor betydning for, at flere i dag overlever hjertestop uden for hospital. Der findes flere gode lokale ordninger, men som den eneste landsdækkende frivilligordning har Hjerteløberordningen opnået en meget stor opbakning fra befolkningen. Det er både rørende og glædeligt, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.
Chancen for at overleve et hjertestop afhænger i høj grad af ventetiden inden opstart af hjertelungeredning og stød med en hjertestarter. Formålet med Hjerteløberordningen er at sende frivillige hjerteløbere til personen med hjertestop, så de kan udføre hjertelungeredning og eventuelt støde med en hjertestarter inden ambulancens ankomst.
– Vi ved fra forskning i Hjerteløberordningen, at når hjerteløbere tilkaldes til et hjertestop, ankommer mindst én hjerteløber til hjertestoppet i næsten alle tilfælde, og i over halvdelen af tilfældene kommer hjerteløberne før ambulancen. Vi er altså rigtig mange hjerteløbere, der dækker hele landet, og det vil der også være, efter vi går over til den nye app, men fra TrygFondens side er vi forpligtet til at sikre os, at alle, der fortsat har lyst til at være hjerteløbere, kender til, at vi nu udruller den nye og forbedrede hjerteløber-app. Derfor har vi i dag igangsat en større kommunikationsindsats med både direkte og indirekte kommunikation rettet mod nuværende og potentielle hjerteløbere, siger Grethe Thomas.
Ny dansk forskning har vist, at forekomsten af hjertestop er 3,5 gange højere i almene boligområder end i andre typer af boligområder, og at borgerne i netop de områder – også de unge under 30 år – har væsentlig mindre chance for at overleve et hjertestop uden for hospital sammenlignet med andre borgere. Derfor vil man fra TrygFondens side i den kommende tid prioritere at donere hjertestartere og støtte førstehjælpskurser i de almene boligområder. I forbindelse med Hjertestarterdagen den 16. oktober vil TrygFonden i samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning også have fokus på at rekruttere hjerteløbere i og omkring de almene boligområder i hele landet. Det samme gælder de tyndt befolkede egne af landet. Her tager det længere tid for ambulancen at nå frem sammenlignet med i byerne, og derfor er der formentligt også et større potentiale for, at hjerteløbere her kan gøre en stor forskel i forhold til at yde hjertelungeredning og støde med en hjertestarter inden ambulancens ankomst. Netop det kan øge chancen for overlevelse.
Ny og forbedret hjerteløber-app
Torsdag den 12. september udrulles en ny og forbedret version af hjerteløber-appen med en række forbedringer for både hjerteløberne og selve ordningen. Fx vil der være en funktion, hvor man som hjerteløber kan tippe, hvis en hjertestarter i det offentlige rum ser ud til ikke at fungere eller ikke er registreret på kortet i appen. Dermed kan man være med til at sikre, at de hjertestartere, der er registreret på Hjertestarter.dk, virker, og at vi får så mange hjertestartere som muligt registreret.
– Hjerteløberne vil fremover også kunne registrere deres hjemkommuner i hjerteløber-appen. Det giver os en kæmpe fordel, når vi skal kigge på, hvor godt man er dækket ind med hjerteløbere i hver enkelt af landets 98 kommuner, og det betyder også, at vi kan målrette vores rekrutteringsindsatser særligt mod de kommuner, hvor der er brug for flere hjerteløbere, siger Grethe Thomas.
Den nye app og den platform, den er bygget på, er også en fremtidssikring af hjerteløber-appen, som både nu og i fremtiden skal spille sammen med akutberedskabernes IT-systemer og tilpasse sig den hastige udvikling inden for mobiltelefon-teknologien.
Overgangen til den nye hjerteløber-app vil for nogle ske, uden at de behøver at gøre noget aktivt selv. Andre skal aktivt downloade den nye app, som vil være tilgængelig fra torsdag den 12. september. Alle aktive hjerteløbere vil modtage direkte besked om, hvad de skal foretage sig, fra TrygFonden Hjerteløber. De første få tusinde hjerteløbere har allerede mandag og tirsdag fået opdateret deres app, mens resten vil få mulighed for at komme med på den nye og forbedrede version af appen fra torsdag den 12. september. TrygFonden vil bruge lanceringen af den nye hjerteløber-app som anledning til at rekruttere nye hjerteløbere – fx personer, der netop har gennemført et førstehjælpskursus. TrygFonden opfordrer alle, der er fyldt 18 år, er klar til at træde til for andre, og som føler sig robuste nok, til at blive hjerteløbere.
Fakta om hjertestop og genoplivning
- 5.000 personer får hvert år hjertestop uden for hospital i Danmark. Det svarer til 14 personer om dagen.
- 75 pct. (ca. 3.700) af de hjertestop foregår i hjemmet. De resterende 25 pct. (ca. 1.300) foregår i det offentlige rum.
- Median-alderen for de personer, der bliver ramt af hjertestop, er 72 år for mænd og 75 år for kvinder.
- De fleste hjertestop kommer som følge af en blodprop i hjertets kranspulsårer. Under et hjertestop er den elektriske aktivitet i hjertet helt fraværende eller så kaotisk, at hjertet ikke er i stand til at pumpe blodet effektivt rundt i årerne. Sidstnævnte kaldes ventrikelflimren (flimren i hjertets hovedkamre, ikke at forveksle med atrieflimren). Her er den eneste dokumenterede behandling hurtig ekstern elektrisk defibrillering – altså stød med en hjertestarter.
- Formålet med hjertelungeredning – altså hjertemassage og kunstigt åndedræt – er at pumpe blodet rundt i kroppen, så iltmangel-skader på vitale organer reduceres. Man siger som tommelfingerregel, at for hvert minut der går uden hjertelungeredning og stød med hjertestarter, reduceres chancen for at overleve med 10 procentpoint.
- I 6 ud af 10 hjertestop ankommer mindst én hjerteløber før ambulancen for at påbegynde den livreddende førstehjælp eller overtage den fra pårørende, inden det professionelle beredskab når frem.
- I 2022 var 14,3 pct. af personerne med hjertestop i live 30 dage efter deres hjertestop. I hele tal er der tale om 699 overlevere – i meget runde tal 2 personer om dagen. Af de 699 personer, som i 2022 overlevede de første 30 dage, var 633 – og dermed størstedelen af dem – stadig i live ét år efter.