Annonce
Del på Facebook   Print siden

Der arbejdes for at lave en badesø på Nordre Fælled

Randers
Fredag 5. november 2021 kl. 17:00

Der arbejdes for at lave en badesø på Nordre Fælled
Fra projektbeskrivelsen


Af Carina Kondrup

Der arbejdes for at lave en badesø på Nordre Fælled

På et udvalgsmøde den 28. oktober godkendte Udviklingsudvalget at forvaltningen skal arbejde videre med projektet om en badesø på Nordre Fælled.

Projektet ventes at løbe op i godt 35 millioner kroner - heraf er prisen for etablering af badesøen cirka 12 millioner, derudover kommer udgifter til 350-400 m2 bygninger og aktiviteter rundt om søen.

Du kan læse projektbeskrivelsen af en badesø på Nordre Fælled her

Sagsfremstilling

Nordre Fælled rummer store potentialer for et aktivt friluftsliv tæt på byen. Og måske også for en ny badesø.

I partnerskabet mellem Naturstyrelsen, der ejer Nordre Fælled, Bysekretariatet og Randers Kommune har der været en dialog om mulighederne for at etablere en større badesø på Nordre Fælled. Forvaltningen har for nylig gennemført indledende undersøgelser af jord- og grundvandsforhold, der viser, at det vil være muligt at etablere et naturligt vandspejl på Nordre Fælled. Yderligere undersøgelser af jord- og vandforhold skal afklare, hvor stor søen kan blive og om søen vil kunne opnå god badevandskvalitet.

Ud over at randersborgerne kan få et nyt frirum, vil en ny badesø på Nordre Fælled være en løftestang for den nordlige del af byen og ikke mindst for de udsatte boligområder. Særligt Gl. Jennumparken, der grænser lige op til Nordre Fælled, vil få et løft og sammen med andre fysiske tiltag vil området kunne styrkes og gøres mere attraktivt.

Bysekretariatet har nu udarbejdet projektforslaget ”Spring ud i det ” og vil i den kommende tid præsentere ideen for relevante fonde. Her vil det afklares, om det er muligt at hente ekstern finansiering til at realisere projektet, der indtil videre er en vild idé.

Byrådet blev via ”fredagsbrevet” den 11. juni 2021 orienteret om ovenstående.

Bysekretariatet har arbejdet videre med at hente ekstern finansiering til at realisere projektet og forvaltningen har igangsat de nødvendige hydrogeologiske undersøgelser for at kunne vurdere søens mulige størrelse og vandkvalitet. Forvaltningens undersøgelser, der indebærer etablering af 6 – 8 boringer og udtagning af vandprøver, forventes afsluttet i år.

Bysekretariatet har oplyst, at de er i meget positiv dialog med en fond omkring finansiering til realisering af projektet. Den videre dialog med fonden afventer resultaterne af den igangsatte hydrogeologiske kortlægning samt kommunens stillingtagen til håndtering af fondsmomsen, som er på 17,5 % af anlægssummen.

Det er planen, at Randers Kommune overtager driften af badesøen. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt oplysninger om, hvor stor udgiften til driften forventes at blive.

Såfremt udvalget beslutter, at forvaltningen skal fortsætte samarbejdet med Bysekretariatet om realiseringen af projektet, vil forvaltningen sammen med Bysekretariatet arbejde videre med at finde finansieringen af projektet, herunder mulighederne for at få anden ekstern finansiering til at dække fondsmomsen.

Når de nødvendige afklaringer omkring finansieringen af projektet samt de forventede årlige driftsudgifter foreligger, vil udvalget få forelagt badesøprojektet til behandling.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder