Kristrup

Smadret bænk i Kristrup er nu klar til nye hvilestunder

Lokal tømrermesters indsats redder den velkendt bænk i rundkørslen i Kristrup

Smadret bænk i Kristrup er nu klar til nye hvilestunder
Foto: Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 19. februar 2025

Efter at have været i en sørgelig forfatning er bænken ved rundkørslen i Kristrup nu tilbage i fin stand. Det er den lokale tømrermester Michael Villsen, der har taget sagen i egen hånd og givet bænken nyt liv. Størstedelen af materialerne er blevet skiftet, men altid med respekt for det oprindelige design.

Michael Villsen, som har drevet tømrervirksomhed i Kristrup i seks år, valgte at renovere bænken på eget initiativ. Han blev opmærksom på dens dårlige tilstand gennem opslag i Facebook-gruppen “Os Kristruppere”, hvor flere beboere delte deres bekymring over bænkens forfald.

Ifølge tømrermesteren var bænkens træ sandsynligvis rådnet, og metaldelene var blevet vredet skæve – muligvis som følge af en påkørsel eller sneplovens arbejde. Men med hjælp fra en lokal smed blev metallet rettet ud, og Michael Villsen kunne montere nyt, holdbart træ, der sikrer, at bænken kan holde mange år fremover.

Lokal glæde over bænkens genoplivning

Bænkens genopstilling hertil formiddag vakte straks positiv opmærksomhed. Da Poul og Randi Revsbech, et lokalt ægtepar, passerede forbi den nyrenoverede bænk, bemærkede de straks forskellen og skulle selvfølgelige også lige prøv-sidde den . “Den ser både flottere ud og virker mere solid end før,” udtalte de.

Michael Kristrup Baenk 1
Foto: Dinny Eriksen – Poul og Randi Revsbech

Også på sociale medier har der været stor opbakning til initiativet. Mange har rost Michael Villsen for at tage ansvar for det lokale miljø og bidrage til byens trivsel. Hans arbejde har sikret, at Kristrups borgere fortsat har et sted at hvile sig og nyde omgivelserne.

Med den nyrenoverede bænk stående som et eksempel på lokalt engagement er det tydeligt, at både store og små handlinger kan gøre en stor forskel i lokalsamfundet. En stor tak til Michael Villsen for netop at være med til at gøre denne forskel.

Michael Kristrup Baenk 2
Foto: Dinny Eriksen
Michael Kristrup Baenk 3
Foto: Dinny Eriksen
Delikatessehuset i Randers søger ungarbejder til butik og lager

Læs også: Delikatessehuset i Randers søger ungarbejder til butik og lager

Mand tog turen mod færdselsretningen rundt om helleanlæg i Randers – fik en bunke sigtelser mod sig

Læs også: Mand tog turen mod færdselsretningen rundt om helleanlæg i Randers – fik en bunke sigtelser mod sig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev