Del på Facebook   Print siden

Den bedste singer-songwriter, du aldrig har hørt

Forside
Lørdag 14. september 2019 kl. 11:00

Den bedste singer-songwriter, du aldrig har hørt

Martin Sexton kommer til Randers for første gang nogensinde.
Singer-songwriteren Martin Sexton er endnu et ubeskrevet blad i Danmark, men han er anerkendt vidt og bredt blandt musikmagasiner og –kollegaer for sit musikalske håndværk og sin unikke stil, hvor han inkorporerer elementer fra jazz, rock, r’n’b og folk i sit univers og gør det til sit helt eget.

Martin Sexton er på landevejen med sit niende studiealbum ’Mixtape of the Open Road’, og torsdag 7. november kan den anerkendte amerikanske musiker opleves ved en sjælden dansk intimkoncert på Turbinen i Randers for et begrænset antal siddende gæster.

Indspillede demo på et loft
Martin Sexton voksede op i Syracuse, New York i 80’erne, men datidens populærmusik interesserede ham ikke. Han vendte sig hurtigt mod rock ’n’ roll og fandt sin egen personlige stil i det folkede og eksperimenterende.

Som ung spillede han på gaden ved Harvard Square i nærheden af Massachusetts verdenskendte universitet af samme navn. Og i 1992 indspillede han så en demo-samling på sin vens loft, hvor det lykkedes ham at sælge 20.000 direkte fra sin guitartaske til forbipasserende.

27 år – og mere end 8 studiealbums - senere er Martin Sexton en stjerne i USA. Amerikanske musikmedier som Billboard og Rolling Stone Magazine har rost ham til skyerne, og han har haft udsolgte koncerter i L.A.’s House of Blues og New Yorks Nokia Theater, spillet store festivaler og samarbejdet med rocklegenden Peter Frampton og guitarstjernen John Mayer. Sidstnævnte har endda beskrevet Sexton som ”Den bedste live-performer, jeg nogensinde har set.”

Randers-dreng bag trommerne
Den 53-årige musiker var sidste år på sit første visit i Danmark nogensinde, men han vender heldigvis tilbage i efteråret, hvor han besøger Randers for allerførste gang som den eneste jyske koncert ud over Tobakken i Esbjerg dagen efter.

Martin Sextons besøg i det kronjyske er i høj grad Kent Olsens fortjeneste. Den lokale producer og tidligere trommeslager i Marie Frank Band har været primus motor i at få amerikaneren til landet. Og han vil faktisk også være at finde bag trommesættet, når amerikaneren indtager Turbinen.

Kent Olsen må siges at have erfaring med at få internationale stjerner ind i Turbinens intime rammer. I 2017 lykkedes det ham og hans musikbureau Frankly Spinning Music at få den verdenskendte sangerinde Joan Osborne til egnsdelen.

Live-lyd fra Turbinen
‘One of us’-sangerinden spillede en kombination af sine egne sange og fortolkninger af Bob Dylan, og det gjorde hun i en helt særlig bandkonstellation med både sine egne musikere, mens netop Kent Olsen tog trommerne og Michael Hartmann fra HUSH guitaren.

Dengang blev Joan Osborne blev så begejstret over lyden af band og kulisse, at hun besluttede sig for at udgive Turbinen-udgaven af ’Tangled Up in Blue’ på sit Dylan-hyldestalbum, ’Songs of Bob Dylan’ fra 2017.

Om også Martin Sexton ender med at udgive live-lyd fra Turbinen vides af gode grunde ikke, men der hersker ingen tvivl om, at en aften i amerikanerens selskab bliver mindst ligeså unikt som Joan Osbornes besøg.




© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Mand flygtede fra færdselsuheld
Mand flygtede fra færdselsuheld
Forside
Godt nytår fra DMI
Godt nytår fra DMI
Forside
Rigtig godt nytår!
Rigtig godt nytår!
Forside
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Forside
Ved at skifte til mere bæredygtigt brændstof som electrofuels, foretage
Brems for rådyret og kør katten over?
Brems for rådyret og kør katten over?
Forside
Vi har netop stillet uret til 'vintertid' og i ugerne herefter, er der øget risiko for påkørsler af dyr.
H.K.H. Kronprinsessen afslører årets Julemærke
H.K.H. Kronprinsessen afslører årets Julemærke
Forside
Salget bidrager til et helt unikt dansk hjælpearbejde.
Nyt videncenter skal styrke landdistriktsforskning
Nyt videncenter skal styrke landdistriktsforskning
Forside
Videncenter for Landdistrikter skal formidle viden, give bedre overblik over
Ny gratis svampeapp: Nu kan du artsbestemme svampe med din mobil
Ny gratis svampeapp: Nu kan du artsbestemme svampe med din mobil
Forside
Kan du kende de svampe, du finder på din vej? Statens Naturhistoriske Museum er en af hovedkræfterne bag Danmarks Svampeatlas, som nu giver
Vintertid: Så mange bilister har problemer i mørket
Vintertid: Så mange bilister har problemer i mørket
Forside
På søndag stiller vi igen uret en time tilbage, og med vintertiden bliver de lyse dage erstattet med mørke eftermiddage og tidlige aftener.
Oplev nutidig Færøsk naturfortolkning
Oplev nutidig Færøsk naturfortolkning
Forside
Kom og oplev nutidig Færøsk naturfortolkning i topklasse. Birgit Kirke præsenterer sine seneste fantastiske værker i Galleri Aadalen.


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev