Randers var ingen undtagelse. Klokken 17.00 var Rådhustorvet omdannet til en kombineret ostehandel og demonstrationsplads. Demonstrationen faldt nemlig sammen med italiensk marked, som også finder sted på Rådhustorvet.
Vi siger ja til tryghed både i ansættelse og velfærd og siger derfor nej til besparelser, fastslog talsperson for Velfærdsalliancen.dk og konferencier Lise Baastrup i sin velkomst.
Den første taler var formand for Randers Lærerforening, Leif Plauborg. Han udtrykte frygt for en rammebesparelse sammen med beslutningen om, at merforbruget på specialundervisning i 2016, sammen med de ekstra udgifter til skolebuskørsel, vil resultere i en voldsom reduktion af det undervisende personale.
En besparelse, der vil få enorme konsekvenser for kvaliteten af det udførte arbejde i form af dårligere forberedte lærere og dermed undervisningens kvalitet, manglende støtte til elever med særlige behov, mindre tid 10 skole-hjemsarmabejdet m.m., sagde Leif Plauborg.
‘Man kan ikke vælge at finde et job’
Den kronisk syge kontanthjælpsmodtager Line Lazarus forudser, at det kommer til at få uoverskuelige konsekvenser for samfundet og den fælles fremtid, når der sendes så mange børn og familier ud i reel fattigdom og potentiel hjemløshed.
Man kan ikke vælge at finde et job, hvis der ingen jobs er, og man kan ikke vælge at blive rask, hvis man er kronisk syg understregede hun i sin tale, og forklarede også hvordan velfærdsforbedringer kan blive finansieret:
Det handler om prioriteringer. Vil vi have endnu flere skattelettelser til de rigeste og kampfly til at smadre flygtningenes lande, eller vil vi have velfærd, spurgte hun.
‘Velfærden i Randers blev begravet’
Pædagog Helle Nielsen fra Randers talte om børneinstitutionerne i Randers.
Forskere har undersøgt, hvad gode børnehaver gør ved børn. Børn med mere belastede opvækstvilkår får bedre uddannelsesresultater, senere i skolen, hvis de har gået i en god børnehave. Flere får en uddannelse, færre bliver arbejdsløse, og færre bliver kriminelle, sammenlignet med jævnaldrende, der også har aft en belastet opvækst, men enten ikke har gået i institution eller har gået i en dårlig institution betonede hun.
For et par år siden begravede vi velfærden her i Randers. Det var en sorgens dag. Men velfærden er desværre ikke genopstået. Vores politikere vender det blinde øje til. Men hvor længe kan de blive ved med det? Jeg synes, de sidste tiltag her med forslag om nedskæringer på SU, kontanthjælpsreform, asylstramninger, hævning af pensionsalderen mv. kalder på et folkeligt oprør. Velfærdsalliancen er kun starten, pointerede Helle Nielsen.
Sidste taler var Steffen Vraa, som talte i sin egenskab af at være yngre borger i Randers. Han gav udtryk for, at såfremt udviklingen fortsætter, så har han ikke lyst til at få børn i Randers kommune.
Den musikalske underholdning var lagt i hænderne på bandet ‘Perlefar’ fra Aalborg. Men da perlen var blevet skolelærer i København, og ikke havde mulighed for at deltage, kaldte de sig ‘Fars Venner’.
Velfærdsalliancen.dk er en landsdækkende organisation, som består af en lang række fagforeninger, græsrodsbevægelser og partier.
* Klik og se et BILLEDGALLERI fra demonstrationen.
* Klik og se WEB-TV fra demonstrationen.
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk
Læs også: