Vi bringer her Kim Brandt Thomsens rejsebrev fra Peru. I Sydamerika hedder han El Kibratho, som er en sammenskrivning af hans danske navn. Til daglig er han journalist i Randers Erhvervs- og Udviklingsråd. Hans bedre halvdel er peruaner.
Men nu til rejsebrevet:
“Jeg skal straks undskylde, at jeg i et rejsebrev her på Byen.nu påstod, at der skulle være omkring 4000 forskellige slags kartofler i Peru. Undskyld, undskyld, undskyld.
Blandt inkaguld og gamle malerier af søslag mellem Chile og Peru om retten til store landområder med guano – også kendt som mågeklatter i metertykke lag – faldt jeg over en lille kartoffeludstilling, som over fire hylder kunne berette om hele 5500 forskellige slags kartofler i Peru!
Også som rejsebrevsskribent er det altså bidende nødvendigt at finde de rigtige kilder til historierne. Ja, og selvom det, man skriver, skulle være ganske vist, skal man alligevel passe på ryg, som det hedder i fodbold. Alene i 2006 var der mere end 100 overgreb mod journalister i Peru, heraf mere end halvdelen af fysisk karakter. Men så var nok heller ikke bare kartofler, de havde skrevet om.
Alt om terror på 3. sal
Vi iler tilbage til museet, hvor der til min store overraskelse på 3. sal var en gribende udstilling om Perus nære fortid. Om frihedskamp, terrorisme og terroristbekæmpelse fortalt i billeder, tekst og film. Så nærværende at det var svært at holde tårerne tilbage.
Det var ikke magthavernes eller terroristernes udstilling. Det var nationalmuseets. Her blev fortalt en historie, der stadig gør ondt dybt ind i den peruanske folkesjæl. En historie, hvor kapitler stadig skrives. Som en vulkan ligger den og ulmer – og viser sig nu og da i al sin vold og magt.
Så sent som i oktober 2008 blev tolv soldater dræbt under en mission mod den maoistiske bevægelse Sendero Luminoso, Den Lysende Sti. Et par år forinden mistede en politiofficer livet og elleve andre blev såret under en narkopatrulje, ligeledes rettet mod Sendero Luminoso.
Den Lysende Sti
Mens Den Lysende Sti i 80erne og 90erne spredte terror og angst blandt alt og alle i et forsøg på at nedbryde samfundet, gik den marxistiske gruppe Tupac Amaru eller MRTA anderledes målrettet til værks i byerne. MRTA gik efter at ramme magthaverne.
Hele verden skulle se, at der var brug for en frihedskamp i Peru. Det blev blandt andet til flere timers sendetid på verdens Tv-stationer ved besættelsen af den japanske ambassade i december 1996. Ved stormen på ambassaden blev et af de tilbageværende gidsler og samtlige 14 Tupac Amaruer dræbt.
Sygdom eller kur
Hvad der var værst, terrorismen eller terroristbekæmpelsen, lader udstillingen stå åbent for beskuerens sanser. I alt menes 69.000 peruanere at have mistet livet i forbindelse med terror og terrorbekæmpelse.
Alberto Fujimori, der var præsident i to perioder i 90erne, hvor der blev sat særligt hårdt ind med terroristbekæmpelse, har netop i januar i år fået stadfæstet sin dom på 25 års fængsel for medvirken til mord, bortførelser og ulovlige husundersøgelser mv.
Demokrati på papiret
På papiret har Peru været en demokratisk republik siden løsrivelsen fra Spanien i 1821. Den konstituerende kongres i 1822 bestod af 28 advokater, 26 præster, 8 læger, 9 købmænd, 6 medarbejdere, 5 soldater og 5 landbesiddere. Kongressen gjorde fra starten helt op med det feudale styre fra det spanske vicekongedømme ved kun at tildele godsejerne et begrænset antal pladser.
Frem til 1895 havde mænd stemmeret. Men herfra og frem til 1979 hed det sig også, at man skulle kunne læse og skrive. Det udelukkede den store del af befolkningen, som var analfabeter, og kongressen blev aristokratiets legeplads. Et nyt feudalsamfund var skabt.
Demokrati for alle i 79
Den første forfatning i Peru, som fuldt anerkendte retten til analfabeters deltagelse i valgprocessen, kom i 1979, hvorefter “peruanske borgere over atten år i udøvelsen af deres statsborgerskab er forpligtede til at være optaget på valglisten. Alle borgere, der er i udøvelse af deres civile kapacitet, skal deltage i valget. Afstemningen er personlig, lige, fri, hemmelig og obligatorisk, indtil borgeren fylder halvfjerds. Det er valgfrit efter denne alder.”
Med til den politiske historie hører det, at kvinder – på foranledning af FNs erklæring om Menneskerettigheder(1948) – i 1955 fik anerkendt den fulde ret til at stemme og deltage som kandidater ved valg. Ved valget året efter fik otte kvinder sæde i kongressen.
Næsten 200 år med demokrati skal altså tages med et gran salt. Der har været en overvægt af militære regeringer, og så er der til stadighed blevet kæmpet en kamp mellem det politisk venstre og højre om at udvide henholdsvis indskrænke demokratibegrebet. Så sent som i 1992 blev Perus overhus senatet nedlagt og kongressen opløst ved et dekret fra daværende præsident Fujimori.
Video: “Fujimoris fanger” – KLIK her.
Morgenluft af den tunge slags
Med udstillingen på nationalmuseet ser Peru som nation sig selv i øjnene. Erkender fortiden på godt og ondt. En livsnødvendig proces hvis et spinkelt demokrati skal vokse sig stærkt. Blandt menigmand her lurer skepsissen over for magthaverne nemlig lige under overfladen. Og det må siges at være med rette.
Præsident Alan Garcia har med en for præsidenter ekstrem stor løntilbageholdenhed forsøgt at vise vejen for det nye demokrati. Løn som en faglært dansk arbejder og fri benzin til privatbilen. Det er alt.
Men han har haft mere end travlt med at udnævne regeringsledere siden sin tiltrædelse i juli 2006.
Den først udnævnte premierminister måtte træde tilbage med hele sin regering i 2008 efter anklager om korruption. Nummer to, der blev hentet udenfor præsidentens eget parti, trådte selv tilbage efter mindre end et år, da han ikke kunne leve med sin egen regerings fremfærd mod strejkende i Amazonas.
Og her ved indgangen til 2010 er Peru så altså i fuld gang med regeringsleder nummer tre på mindre end tre år. Ingen nævnt, ingen glemt.”
Deres usendte medarbejder
El Kibratho, Ferskenvej 150
1. Etape, Canto Grande
San Juan de Lurigancho
Lima, Peru
Skriv Rejsebrev i Byen.nu’s søgefelt på forsiden og find alle artikler fra Kim Brandt Thomsens fantastiske rejse til Peru.
Du kan kommentere rejsebrevet herunder.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre.