Demografiske ændringer: Her vil halvdelen være over 60 år i 2045

Danmarkskortet tegnes om af demografiske ændringer

Danmark står midt i en demografisk transformation. Mens den ældre befolkning over 60 år i dag udgør omkring 27% af den samlede befolkning, forventes dette tal at stige til 31% allerede om 20 år. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at andelen af 80+-årige vil næsten fordobles fra nuværende 5% til 9% i 2045.

De demografiske ændringer rammer dog ikke jævnt over hele landet. Nye beregninger fra ROCKWOOL Fondens nyudgivne bog “Danmark går i gråt?” viser, at mens storbyområderne forbliver relativt “unge”, vil flere kommuner i landets udkantsområder opleve en markant ældre befolkning.

De 14 kommuner med flest ældre borgere

Læsø Kommune er i dag den eneste kommune, hvor mere end halvdelen af befolkningen er over 60 år. Men dette vil ændre sig drastisk inden 2045, hvor hele 14 kommuner forventes at have mellem 40-50% af deres borgere i 60+ aldersgruppen.

Disse kommuner inkluderer:

• Læsø (fortsætter som den “ældste” kommune)
• Fanø, Samsø, Ærø, Langeland og Odsherred (som allerede nu har tæt på halvdelen ældre borgere)
• Frederikshavn, Lemvig, Struer, Gribskov, Halsnæs, Tønder, Lolland og Vordingborg (som vil tilslutte sig gruppen af “aldrende kommuner”)

Urbaniseringens konsekvenser

Årsagen til disse demografiske ændringer skal findes i den vedvarende urbaniseringstrend, hvor yngre generationer søger mod de større byer med uddannelsesmuligheder og flere jobåbninger. København, Aarhus, Odense, Aalborg og Trekantområdet tiltrækker fortsat unge mennesker, som ofte forbliver i byerne efter endt uddannelse.

Samtidig forstærkes effekten af, at dagens ungdomsårgange er mindre end de såkaldte baby-boomer-generationer født efter 2. verdenskrig. Mens der i årene 1945-1950 blev født omkring 88.000 børn årligt, lå fødselsraten i 1990’erne kun mellem 60.000-70.000 fødsler om året.

Udfordringer og muligheder for lokalsamfundene

En aldrende befolkning påvirker lokalsamfundene på flere måder. Kommunernes økonomi vil blive udfordret, da ældre borgere både betaler mindre i skat og samtidig kan have øgede behov for pleje og sundhedsydelser.

For lokale virksomheder bliver rekruttering af arbejdskraft vanskeligere, når en stor del af befolkningen nærmer sig eller har passeret pensionsalderen. Samtidig kan boligmarkedet opleve ændringer, når befolkningssammensætningen skifter.

Ældre som ressource i lokalsamfundet

Det er dog vigtigt at understrege, at en ældre befolkning også repræsenterer en værdifuld ressource for lokalsamfundene. Mange 60+-årige forbliver aktive på arbejdsmarkedet i flere år og bidrager betydeligt til foreningslivet og kulturelle aktiviteter i deres lokalområde.

En forandret velfærdsmodel?

Med den stigende andel af ældre borgere vil denne gruppe også få større politisk indflydelse lokalt. Ældres interesser og behov kan komme til at veje tungere i kommunale prioriteringer, hvilket kan påvirke alt fra byplanlægning til kulturbudgetter.

Den demografiske udvikling rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan velfærdssamfundet kan opretholdes i fremtiden. Med færre erhvervsaktive til at finansiere velfærden gennem skattebetaling og flere ældre med plejebehov, står lokalsamfundene overfor et strukturelt skifte.

Bogen “Danmark går i gråt?” belyser netop disse samfundsøkonomiske konsekvenser af en aldrende befolkning, og hvordan vi som samfund kan forberede os på denne udvikling frem mod 2045 og videre frem.

Kilde: ROCKWOOL Fonden, Danmark gå i gråt?