Debat
Debatoplæg: Danmark er en trofast allieret – og det har kostet liv.
Af Nicolai Estrup – Formand og byrådskandidat, Dansk Folkeparti Randers
Vicepræsident J.D. Vance’s udmelding om, at USA ikke kan stole på sine europæiske allierede, er ikke bare historieløs – den er en hån mod de danske soldater, der har kæmpet og ofret deres liv i amerikanskledede missioner.
Siden 1990 har Danmark mistet mere end 40 soldater i krige, vi har deltaget i som en del af vores alliancer, primært med USA.
De har givet deres liv i Afghanistan, Irak og andre konfliktzoner.
Hundredvis er blevet sårede – fysisk og mentalt – og utallige familier har måttet betale prisen for vores lands engagement.
Som pårørende til en dansk soldat, der har været udsendt flere gange, gør det mig både vred og frustreret at høre en så tåbelig udmelding fra USA’s næstøverste leder. Vi har stået skulder ved skulder i årtier – og vi har betalt prisen for det. Danmark svigter ikke sine allierede.
Spørgsmålet er, om USA’s ledelse svigter os?
Dette er et debatindlæg, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!