Debatindlæg: Mangel på penge? Måske skulle kommunen kigge på sit eget forbrug 

Man forstår næsten godt, at Randers Kommune mangler penge og medarbejderressourcer, når man ser et sagsforløb som det omkring Laksegade. Sagen begyndte i 2024 med en ansøgning om at rive ét bevaringsværdigt hus ned. Knap to år senere er kommunen stort set tilbage, hvor den begyndte.

Først blev nedrivningen afvist, og derefter gik arbejdet med en bevarende lokalplan i gang. Planen kom til at omfatte et større område, og forvaltningen skulle blandt andet arbejde med selve planen, kort, bestemmelser, miljøforhold, høring og de politiske behandlinger undervejs. Det er selvfølgelig ikke noget, der bliver lavet på et par timer.

Efter kommunalvalget skiftede den politiske kurs. Det nye udvalg ville ikke have den oprindelige plan og bad i stedet forvaltningen om at lave en mindre udgave med færre bygninger. Den blev lavet, sagen kom tilbage til politikerne, og nu er også den løsning blevet droppet.

Resultatet er lidt svært at komme udenom. Kommunale medarbejdere har gennem næsten to år arbejdet med en sag, først i én retning og senere i en anden, hvorefter politikerne til sidst valgte ingen af delene. Området står nu stort set med de regler, der var, før hele turen begyndte.

Vi kender ikke kommunens præcise tidsforbrug på sagen, og der ligger ikke noget offentligt regnskab, hvor man bare kan slå beløbet op. Randers Kommune bruger selv omkring 750.000 kroner som gennemsnitlig pris for et årsværk på myndighedsområdet. Et forsigtigt regnestykke på baggrund af de forskellige trin i sagen peger på, at medarbejderressourcerne meget vel kan have haft en værdi på nogle hundrede tusinde kroner, måske omkring 400.000 kroner.

Det betyder ikke, at kommunen nødvendigvis har haft en ekstra regning på præcis det beløb. Medarbejderne er jo ansat i forvejen, og lønnen bliver betalt, uanset om de arbejder med Laksegade eller en anden lokalplan. Tiden har bare stadig en pris, for en time brugt her kan ikke samtidig bruges på en anden sag.

Netop den del gør sagen interessant, fordi Randers Kommune selv beskriver et planområde med pres på medarbejderne og sager, der må vente. Kommunen har gennem flere år sat ekstra penge af til planlægning og byggesager for at få mere fart på behandlingen. Det klinger lidt hult, hvis man samtidig bruger måned efter måned på planer, som politikerne først bestiller, så ændrer og til sidst smider væk.

Politikere skal selvfølgelig kunne skifte mening, også efter et valg. Ingen skal tvinges til at gennemføre en lokalplan, bare fordi det tidligere byråd satte arbejdet i gang. Problemet opstår, når man efterfølgende bestiller endnu en udgave hos forvaltningen og heller ikke vil have den.

Man hører tit, at Randers Kommune mangler penge. Vi hører også om mangel på hænder, bunker af sager og borgere, som må vente. Måske skulle diskussionen en gang imellem handle lidt mindre om, hvor mange ekstra ressourcer kommunen mangler, og lidt mere om, hvordan de ressourcer, man allerede betaler for, bliver brugt.

For hvis et forløb som dette kan lægge beslag på medarbejdertid for flere hundrede tusinde kroner og ende næsten samme sted, som det begyndte, er spørgsmålet ret enkelt. Hvor mange penge mangler kommunen egentlig, og hvor mange bruger den bare på at gå i ring?

Dette er et debatindlæg, et synspunkt en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!

Relaterede Personer

Lars Rytter Sørensen