Debatindlæg: Hvorfor er der så stor forskel på forbud?

Vi hører igen og igen om, hvordan vi skal beskytte vores vandmiljø mod PFAS, og det er svært at være uenig i. Miljøministeriet har netop offentliggjort nye forbud mod PFAS i tøj og mod planteværnsmidler, der kan danne stoffet TFA – en undergruppe af PFAS. Umiddelbart giver det god mening at få fjernet svært nedbrydelige stoffer, som vi ikke ønsker i vores drikkevand eller natur. Men hvorfor er fokus så forskelligt alt efter, hvor PFAS kommer fra?

Miljøstyrelsen lavede i 2024 en analyse af de største kilder til PFAS i Danmark. Her er tøj og imprægnerede tekstiler blandt de største syndere: 500 tons PFAS fra tøj og 592 tons fra andre tekstiler hvert år. Til sammenligning vurderes planteværnsmidler at bidrage med ca. 13 tons TFA om året – altså en brøkdel.

Planteværnsmidler, der muligvis kan nedbrydes til TFA, bidrager med mellem >0,001-1,68 ug/l om året til jorden. Alligevel bliver planteværnsmidler mødt med et totalt forbud, mens tøj stadig må indeholde op til 50 mg fluor pr. kilo, selv efter de nye regler fra 2027. Og ikke nok med det – tøjet må fortsat bruges, genbruges og vaskes, så PFAS-udledningen til miljøet fortsætter i årevis.

Det betyder, at der fra 2027 tillades næsten 30.000 gange mere PFAS i tøj end den mængde, der potentielt stammer fra landbrugets planteværnsmidler. Faktisk udleder hver dansker i gennemsnit 84 gram PFAS om året – alene fra tøj. Til sammenligning stammer der ca. 2 gram TFA pr. dansker årligt fra planteværnsmidler.

Det store fokus på TFA er bemærkelsesværdigt. TFA er et lille stof, der findes overalt i miljøet – i jord, luft og vand. Det transporteres nemt i vand, og fordi der allerede findes TFA i baggrunden fra blandt andet tidligere industri og fluorerede kølemidler, er det vanskeligt at vurdere, hvilken effekt nutidige kilder har.

Tøjvask er til gengæld en direkte kilde til PFAS-udledning. Mange danske renseanlæg har endnu ikke det 4. rensningstrin, der kan fjerne PFAS fra spildevandet, og derfor ryger PFAS fra tøjet direkte ud i vores åer og fjorde.
Forbud giver mening – men burde vi ikke starte med de største og farligste kilder?

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!