Debatindlæg: Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste

Med udgangspunkt i overskriften vil jeg gerne dykke ned i Randers Kommunes politik på socialområdet i det nu hedengangne år 2024. Når man ser tilbage på året, tegner der sig et tydeligt billede af en kommune, der gradvist har trukket sig fra sit sociale ansvar.

Et af de første eksempler er værestedet Lakridsen i Søren Møllersgade, som siden 2012 har modtaget støtte fra Jobcenter Randers. Denne støtte har bl.a. bestået af en fast medarbejder og fuld betaling af lokalerne. Men i foråret 2024 blev det meddelt, at al støtte ville bortfalde, hvilket betød, at Lakridsen stod til lukning ved udgangen af august. Kun takket være en stærk frivillig indsats fra mennesker omkring værestedet er det lykkedes at fortsætte – men nu stort set uden hjælp fra kommunen.

I maj 2024 var det et andet socialt tilbud, der kom i farezonen. Dagen før en planlagt dagsorden i Socialudvalget blev brugere og personale på Kirkens Korshærs aktivitetstilbud, Slotsgården, og Randers Kommunes sociale tilbud, Perron 4, orienteret om en forestående sammenlægning. Planen var, at de to steder skulle slås sammen pr. 1. oktober 2024 – hos Kirkens Korshær. Dette vakte massive protester, og ideen blev droppet. Alligevel har kommunen ikke opgivet at finde en løsning på de pladsproblemer, der angiveligt var årsagen til sammenlægnings-forslaget.

Også Huset Tværs, tidligere Psykiatriens Hus, oplevede markante forandringer. Brugerne blev orienteret om, at de ville blive tilbudt samtaler med henblik på at finde alternative tilbud til dem – altså uden for Huset Tværs’ rammer. Mange har forstået dette som en klar hensigt om at flytte hovedparten af brugerne væk fra det sted, hvor de har haft deres faste, trygge daglige eller ugentlige gang.

Den 20. september 2024 blev der indgået en budgetaftale for 2025-2028 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre i Randers. Aftalen blev endeligt vedtaget i byrådet den 10. oktober. En sætning i budgettet skabte stor debat, også uden for kommunen: “Aftalepartierne ønsker ikke, at Randers Kommune er en kommune, der i særlig grad tiltrækker borgere på overførselsindkomst.” Kritikken var ikke til at tage fejl af, selvom aftalen rent faktisk indeholdt en økonomisk opstramning på socialområdet. Men når et område har været underfinansieret i årevis, betyder ekstra midler blot, at man forsøger at lappe huller.

Et andet opsigtsvækkende punkt i budgettet var, at et ellers lovet tilskud på 200.000 kr. til SAM-foreningen (Sociale Aktiviteter og Motion) pludselig forsvandt. Dette betød, at foreningen måtte afskedige den ene af to koordinatorer i december 2024, hvilket efterlader aktiviteterne afhængige af én tilbageværende koordinator og frivillige hjælpere. Samtidig forventes flere brugere at søge hen til netop denne forening, bl.a. fra Huset Tværs og Perron 4.

Sammenholder man disse beslutninger, står det klart, at Randers Kommune aktivt fralægger sig ansvaret for sine svageste borgere. Lakridsen blev skåret fri, og var sammenlægningen af Slotsgården og Perron 4 blevet en realitet, ville det i dag være et tilbud under Kirkens Korshær – men ikke et egentligt kommunalt tilbud. Huset Tværs er i forvejen en sammenlægning af tre tidligere socialpsykiatriske tilbud, og hvis hovedparten af brugerne nu henvises andre steder hen, betyder det, at de for anden gang på under ti år mister deres faste ståsted. Det rammer en gruppe borgere, der i forvejen har svært ved omvæltninger. Og som en slags tragisk ironi opfordres de samme borgere til at bruge SAM-foreningen – en forening, der netop er blevet halveret i kapacitet pga. kommunens egne budgetbeslutninger.

Jeg fristes til at citere et uddrag fra Anker Jørgensens nytårstale den 1. januar 1978:

“Hvad er egentlig et samfunds rigdom? Tja, hvis vi skal måle det, så må det være på, hvordan de fattigste, de socialt svageste, har det. Det er den måde, mener jeg, at man måler et samfunds rigdom på.”

Randers Kommune er også et samfund – et bysamfund. Og i 2025 ledes det af en socialdemokratisk borgmester. Men meget har tilsyneladende ændret sig siden 1978. For i Randers prioriterer man i dag at lægge lånte penge i en cigarkasse for at spare op til en bro, vi ikke har råd til, frem for at tage hånd om dem, der har mest brug for hjælp.

Den 18. november 2025 er der valg til både kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Her vil vi se, om Randers’ vælgere vægter prestigeprojekter som Klimabro og Flodby højere end velfærd for alle kommunens borgere.

Dette er et debatindlæg, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!