Debatindlæg: Budgetfest på rådhuset, men mindre i puljen til de mest sårbare

Borgmester Rosa Lykke Yde glæder sig over, at 28 ud af byrådets 31 medlemmer står bag den nye budgetaftale. Hun fremhæver samarbejdet, kompromiserne og den fælles retning for Randers Kommune. Et bredt flertal er nu på plads, og politikerne har fundet fælles fodslag om en lang række prioriteringer, men hvad betyder det egentlig?

Tag nu SAM-foreningen, som hjælper nogle af de mest socialt udsatte mennesker i Randers. Foreningen får videreført sit årlige tilskud på 575.000 kroner fra 2028, men finansieringen er værd at hæfte sig ved. Hele beløbet bliver hentet fra den almindelige § 18-pulje, som andre frivillige sociale organisationer også er afhængige af. Det er en videreførelse af en finansieringsmodel, hvor støtten til én forening bliver betalt gennem en tilsvarende reduktion af den fælles pulje.

Konsekvensen er, at der bliver færre penge tilbage til de øvrige ansøgere, end der ellers ville have været. Vi ved endnu ikke, hvilke foreninger der kommer til at mærke det, eller om nogle aktiviteter må skæres ned. Det er netop den konsekvens, jeg savner en forklaring på. 

Randers Kommune har store ambitioner om at inddrage civilsamfundet i arbejdet med at skabe stærkere fællesskaber og hjælpe flere borgere. Hvordan hænger den ambition sammen med, at den fælles økonomiske pulje til frivilligt socialt arbejde bliver reduceret?

SAM-foreningens arbejde og de øvrige frivillige organisationers indsats behøver ikke at stå i modsætning til hinanden. Alligevel bliver de økonomisk stillet op over for hinanden med denne finansieringsmodel. Byrådet har valgt at sikre en bestemt bevilling ved at flytte pengene fra en pulje, der ellers kunne være fordelt til andre. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke konsekvenser aftalepartierne forventer for de øvrige foreninger, og hvordan de er blevet inddraget i beslutningen.

Socialområdet har samtidig langt større økonomiske udfordringer. Kommunens egne beregninger viser, at der fortsat forventes et årligt underskud på mellem 35 og 40 millioner kroner, selv når de planlagte økonomiske tiltag får den forventede virkning. Hertil kommer en gæld, som kan nå op imod 70 millioner kroner ved udgangen af 2026. Budgetaftalen indeholder nye initiativer og besparelser, men den økonomiske ubalance er ikke fjernet. Den opgave venter fortsat på en løsning.

På skoleområdet bliver tidligere vedtagne besparelser udskudt frem for fjernet permanent. Østervangsskolen får en overbygning igen, men finansieringen af den løbende drift bygger på, at Rismølleskolens overbygning reduceres fra to spor til ét. Kommunen investerer også i nye vuggestuer, hvor 15 millioner kroner hentes fra skoleområdets anlægsmidler. Bag flere af de nye initiativer ligger der således beslutninger om at flytte eksisterende ressourcer mellem kommunens opgaver.

Den nye brandstation får afsat penge til byggeriet, mens finansieringen af den årlige drift på 21,2 millioner kroner først skal findes ved en senere budgetlægning. Samtidig forudsætter budgettet endnu ikke konkretiserede effektiviseringer og budgetforbedringer på 63 millioner kroner i 2029 og 83 millioner kroner fra 2030. 

Kommunens økonomi bygger også på en forventet gevinst på 66 millioner kroner årligt fra en kommende udligningsreform, hvis resultat endnu ikke er kendt. Det er betydelige beløb, og de konkrete løsninger på flere af udfordringerne ligger stadig foran politikerne.

Kommunaldirektøren skal nu forberede forslag, der kan håndtere de kommende økonomiske krav. Mulighederne omfatter blandt andet at lukke kommunale tilbud, samle eksisterende aktiviteter og ændre den service, borgerne modtager. Det er endnu ikke besluttet, hvilke konkrete ændringer der eventuelt skal gennemføres. Hvilke områder kan komme i spil, og hvornår får borgerne mulighed for at forholde sig til konsekvenserne?

Borgmesteren glæder sig over den brede politiske opbakning og over, at forhandlingerne blev gennemført i en samarbejdsvillig atmosfære. Den fortælling kan sagtens stå ved siden af en grundig diskussion af, hvordan pengene er fordelt. Jeg savner især et svar på, hvorfor den fælles § 18-pulje skal finansiere SAM-foreningens fortsatte drift, og hvad det kommer til at betyde for resten af det frivillige sociale arbejde. Når 28 politikere har skrevet under på aftalen, er der også 28 politikere, der kan være med til at forklare den beslutning.

Dette er et debatindlæg, et synspunkt en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!