Del på Facebook   Print siden

Debat: Dansk enegang skader også vandmiljøet

Debat
Fredag 17. november 2023 kl. 12:00

Debat: Dansk enegang skader også vandmiljøet
Niels Hauge Mikkelsen, næstformand i Bæredygtigt Landbrug


Indsendt af: Niels Hauge Mikkelsen, næstformand i Bæredygtigt Landbrug

Debat: Dansk enegang skader også vandmiljøet

En rapport, udarbejdet af internationale forskere om det danske vandmiljø blev lækket før tid. I den endelige rapport sættes meget væsentlige spørgsmålstegn ved den danske indsats overfor vandmiljøet. Dette fremgår ikke af den lækkede rapport, der oftest debatteres ud fra.
I den endelige rapport påtales bl.a., at Danmark bruger nogle hjemmelavede målemetoder, der ikke er de samme, som er anerkendt i EU.

Det vil sige, at kravene til vandet pludselig ændrer sig, når vandet passerer ind over den danske grænse.

Det betyder, at vandet lige pludselig skal have et mindre indhold af stoffet klorofyl A, hvorudfra indholdet af kvælstof bestemmes, for at opnå den tilstand, man ønsker. Man kan også sige, at grænseværdierne ændrer sig ved grænsen! Men hvis vandet har en god økologisk tilstand i tyske farvande ifølge internationale fastsatte aftaler, bør det jo være sådan, også når det flyder ind i de danske farvande.

I ikke færre end 17 vandområder er der anvendt referenceværdier på måltal for klorofyl A, der er for lave i forhold til de af EU fastsatte værdier.

Det betyder, at det ser ud, som om man skal gribe ind overfor problemer i vandmiljøet langt tidligere i Danmark – end i landene omkring os. Og det ser ud som om man skal gribe ensidigt ind overfor kvælstof – i stedet for at se på flere faktorer.

Og da mere end 90% af alt kvælstof i dansk havvand, tilflyder fra landene om Østersøen og Skagerak, vil en ensidig dansk indsats være uden målbar effekt.

Samtidig sætter de internationale forskere en løftet pegefinger op overfor den såkaldt statistiske model også kaldet Markager-modellen. Den kritiseres, fordi de påståede statistiske sammenhænge flere steder er alt for usikre.

Nogle konklusioner af den færdige rapport er derfor:
• At iltsvindsproblemer ikke løses ved ensidige kvælstofreduktioner fra dansk land. Det kræver en meget bredere og større samlet indsats.
• At det er nødvendigt med en genberegning af de nuværende reduktionskrav i vandmiljøplanen.

Disse forhold og flere til fra den endelige rapport bør indgå i debatten og de endelige beslutninger.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Nikotinfri ungdom - en god sag for Randers Kommune
Læserbrev: Nikotinfri ungdom - en god sag for Randers Kommune
Debat
Læserbrev: Russisk roulette for at være en god samfundsborger
Læserbrev: Russisk roulette for at være en god samfundsborger
Debat
Læserbrev: Politisk garanti - havnen sejler på en bølge af fremgang
Læserbrev: Politisk garanti - havnen sejler på en bølge af fremgang
Debat
Læserbrev: Afrikanske dyr i Nordnorge
Læserbrev: Afrikanske dyr i Nordnorge
Debat
Læserbrev: Hvem kæmper for Randers?
Læserbrev: Hvem kæmper for Randers?
Debat
Debat: Stor politisk sejr: EU indleder sag mod briterne
Debat: Stor politisk sejr: EU indleder sag mod briterne
Debat
Læserbrev: Statens indblanding kender ingen grænser
Læserbrev: Statens indblanding kender ingen grænser
Debat
Læserbrev: Alternativ login til Borger.dk
Læserbrev: Alternativ login til Borger.dk
Debat
Læserbrev: Randers Kommune skal ikke betale for mangelfuld national lovgivning
Læserbrev: Randers Kommune skal ikke betale for mangelfuld national lovgivning
Debat
Læserbrev: Hvor ligger mætningspunktet?
Læserbrev: Hvor ligger mætningspunktet?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder