Annonce
Del på Facebook   Print siden

De plyssede venner holder fætter- & kusinetræf hos Veteranbanen

Randers opland
Lørdag 19. september 2020 kl. 12:00

De plyssede venner holder fætter- & kusinetræf hos Veteranbanen
Foto: Asger Christiansen



Bamse Bo er veteranbanens mascot. Til daglig bor han på Mariager station.

Han har altid syntes, det er hyggeligt og sjovt at køre med gamle veterantog, og derfor inviterer han igen i år alle børn til veteranbanens årlige Bamse-dag, som afholdes søndag den 27. september 2020.

Bamse Bo giver billetten og turen til børnene (indtil 12 år) med det gamle røde diesellokomotiv helt gratis.

Det eneste, børnene skal gøre, er at møde op på veteranbanestationen med en af deres bamser – allerhelst deres yndlingsbamse; og huske at invitere en voksen med på togturen. Bamsen er ”adgangsbilletten” for ét barn.

Turen med det gamle tog frem og tilbage mellem Mariager og Handest tager små to timer, men der er heldigvis nok at se på undervejs. – Der er også mulighed for at komme ud at stå på en af de åbne endeperroner på personvognene og nyde det naturskønne landskab og høre lokomotivets flittig brug af fløjten.

Hele familien er naturligvis meget velkommen til at tage madkurven og eftermiddagskaffen med i veterantoget og nyde forfriskningerne undervejs – det gør blot turen endnu hyggeligere; og det hele smager dobbelt så godt de gamle personvogne.

Den medbragte mad eller eftermiddagskaffen kan man også nyde på Handest station, hvor der er borde og bænke. Her kan man også besøge stationsmesteren, der sidder i det gamle stationskontor sammen med landpostbuddet. Kontoret er indrettet som da privatbanen åbnede i 1927. – Stationsmiljøet kunne nemt være Korsbæk, og hvem ved, måske møder man ”Røde” eller Mads Skjern på perronen?

Bamse Bo viser også gerne sin modeljernbane frem. Den står i pakhuset på stationen og er en tro kopi af jernbanestrækningen. På modelbanen kører den røde skinnebus frem og tilbage. Det eneste, børnene skal gøre, er at trykke på en knap, så kører skinnebussen.

Søndag den 27. september håber Bamse Bo at få besøg af rigtig mange af sine plyssede fætre og kusiner til en hyggelig dag på veteranbanen.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers opland

Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Randers opland
Kender du Rejstrup Plantage?
Kender du Rejstrup Plantage?
Randers opland
Kender du Assentoft Bakker?
Kender du Assentoft Bakker?
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Randers opland
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Randers opland
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Randers opland
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Randers opland
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Randers opland
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Randers opland
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder