De østjyske idrætsinitiativer hitter blandt danskerne. Hele to ud af tre idrætsprojekter er finalister til Danskernes Idrætspris.
To ud af tre idrætsprojekter, der er med i finalen i Danskernes Idrætspris kommer fra Østjylland. Café Klubånd er den ene finalist, der med sit store frivillige engagement skaber sammenhold i Beder-Malling Idrætsforening. Med Café Klubånd er der blevet skabt et fællesskab på tværs idrætsgrene, kultur og alder. Caféen drives af omkring 100 frivillige, der skaber en stemning i idrætsforeningen, så den også kommer til at fungere som et moderne fælleshus.
er den anden finalist, der er stemt videre til finalen, blandt andet for at gøre unge så glade for fodbold, at de er villige til at stå tidligere op om morgenen for at træne, inden de skal i skole. Fodboldlinjen er en breddelinje og er den største af sin slags i Norden. Den er blevet til på grund af et tæt samarbejde mellem Randers Kommune og Randers Ungdomsskole. Sidste år vandt Fodboldlinjen Randers for Østjyllands bedste initiativ, men gik ikke videre til landsfinalen.
Begge initiativer synes danskerne så meget om, at de to østjyske finalister skal deltage i DR’s store sportsshow SPORT 2019 den 4. januar 2020 og måske modtage Danskernes Idrætspris-statuetten og de 100.000 kroner, der følger med sejren.
Det er e-Boks, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DR P4, der står bag prisen, og det er nu op til DIF’s bestyrelse at udvælge en vinder:
“Østjyderne kan åbenbart noget særligt, for både Café Klubånd og Fodboldlinjen Randers er sendt videre til finalen, og vi glæder os til at byde dem velkommen til SPORT 2019. Nu skal vi i DIF vurdere, hvilket af de i alt tre idrætslinitiativer, der i særlig grad inspirerer og styrker den lokale foreningsidræt, ” siger formand i DIF, Niels Nygaard.
Læs også: