Del på Facebook   Print siden

Danskerne går solcelleamok

Danmarkidag
Onsdag 27. juli 2022 kl. 19:00

Danskerne går solcelleamok
Opgavetal fra 3byggetilbud.dk viser en stigning i solcelleforespørgsler på 979 procent de seneste 5 måneder.


.
Af:redaktionen

Danskerne går solcelleamok: 979 procent flere solcelleopgaver

Der er nyt under solen, når det kommer til efterspørgslen på solceller. Og med rekordhøje varmetemperaturer og stigende energipriser er der god grund til, at flere og flere danskere ønsker at være selvforsynende i deres strømforbrug. Antallet af forespørgsler på solceller hos 3byggetilbud.dk taler for sig selv. Portalen har nemlig formidlet 979 procent flere solcelleopgaver de seneste fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Næsten 1000 procent flere solcelleforespørgelser

I kølvandet på krisetider og med stigende inflation ruster danskerne sig mod prisstigninger. Det betyder, at solceller hitter som aldrig før hos boligejerne. 3byggetilbud.dk har de seneste fem måneder oplevet en stigning på 979 procent i antallet af formidlede solcelleopgaver sammenlignet med samme periode sidste år.

”Krigen i Ukraine har sat skub i danskernes ønske om at være selvforsynende. Opgavetallene viser, at efterspørgslen på solceller for alvor blev kickstarten den 24. februar 2022. Høje priser på energi er blevet en ny hverdag for boligejerne, og det betyder en helt uset høj efterspørgsel på solceller,” siger Nynne Groth Hallander, projektleder hos 3byggetilbud.dk.

Solcellefirmaerne løber stærkt

Efter to rekordår i håndværkerbranchen har efterspørgslen på håndværkere taget et naturligt dyk – men ikke, når vi taler om solceller.

”Vores solcellefirmaer har glohede ordrebøger for tiden, og vi søger flere firmaer til at løfte de mange opgaver, vi modtager. Derfor arbejder vi hårdt for, at opgaverne ikke ender i en flaskehals hos vores samarbejdspartnere," siger Nynne Groth Hallander og tilføjer:

"Det er kun positivt, at danskerne ruster sig mod de uforudsigelige energipriser og samtidig også tager klimakrisen alvorligt. Vi har netop slået varmerekord for juli måned, hvilket understreger vigtigheden i vedvarende energi, der belaster kloden mindre."

Tre gode råd til boligejere, der ønsker solceller:

Hav tålmodighed
Du skal forvente en ventetid på 2-4 måneder på at få etableret solcellerne. Det skyldes særligt materialemangel i branchen.
Tag højde for dit forbrug nu – og i fremtiden
Der findes mange typer af solceller. Derfor er det vigtigt at få afdækket dit behov for strøm og overvej om, der i fremtiden sker ændringer, som du allerede nu kan tænke ind. Det kan være familieforøgelse, etablering af en varmepumpe eller ønsket om en el-bil.
Overvej en batteribank til solcelleanlægget
De fleste boligejere er væk i de timer, hvor solcelleanlægget absorberer mest af solens stråler. Med en batteribank vil strømmen blive lagret og kan dermed anvendes, når behovet er der.

Fakta om 3byggetilbud.dk og solceller:

3byggetilbud.dk oplever en stigning på 979 procent i antallet af formidlede solcelleopgaver fra Ruslands invasion i Ukraine til i dag sammenlignet med samme periode sidste år.
Sammenligner vi efterspørgslen med samme periode før corona, er væksten i solcelleopgaver på mere end 1.540 procent.
Tallene 3byggetilbud.dk fremlægger, er formidlede opgaver – altså opgaver, hvor en bygherre er blevet sat i dialog med et solcellefirma, der har mulighed for at varetage opgaven.

3byggetilbud.dk er Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsopgaver og formidlede i 2021 mere end 70.000 opgaver.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Unges livsfarlige leg skal stoppes: Sikkerhedsstyrelsen og Banedanmark advarer
Unges livsfarlige leg skal stoppes: Sikkerhedsstyrelsen og Banedanmark advarer
Danmarkidag
'Vi elsker 90'erne' skifter navn
'Vi elsker 90'erne' skifter navn
Danmarkidag
Få tre huse for en lejlighed
Få tre huse for en lejlighed
Danmarkidag
Forskere enige: Malkekvæg har det dårligere end kødkvæg
Forskere enige: Malkekvæg har det dårligere end kødkvæg
Danmarkidag
Blå Kors fastholder og sænker prisen på mad på væresteder og varmestuer
Blå Kors fastholder og sænker prisen på mad på væresteder og varmestuer
Danmarkidag
Vi skal huske de gode energispareråd, når vi tager på arbejde
Vi skal huske de gode energispareråd, når vi tager på arbejde
Danmarkidag
Dyreværnsforening raser over genåbning af minkerhverv
Dyreværnsforening raser over genåbning af minkerhverv
Danmarkidag
195 projekter får støtte af Norlys Vækstpulje
195 projekter får støtte af Norlys Vækstpulje
Danmarkidag
Er computerspil blandt børn og unge et problem?
Er computerspil blandt børn og unge et problem?
Danmarkidag
Bekymrede forbrugere: Hvordan er vores brænde forsikret?
Bekymrede forbrugere: Hvordan er vores brænde forsikret?
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder