Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dansk Folkeparti melder klar til KV21

KV21
Tirsdag 21. september 2021 kl. 19:55

Dansk Folkeparti melder klar til KV21
Dansk Folkeparti melder klar til KV21


Af Carina Kondrup

Dansk Folkeparti melder klar til KV21

Dansk Folkeparti er klar til kommunalvalget tirsdag d. 16. november og præsentere her sin kandidatliste og mærkesager:

Klima & Energi
Der er ingen tvivl om, at viden og den teknologiske udvikling giver mulighed for at skabe et bedre miljø samt et klima som i langt mindre grad påvirkes af vores eksistens.
Jeg vil gerne bidrage til et mindre ressourceforbrug og en grøn omstilling, men det skal ske med fornuft og respekt for danskernes velfærd.

Mange tiltag fra "De grønne Partier" virker som hovsaløsninger der ikke er gennemtænkt, og man fastholder en idé om at udviklingen og velfærden for danskerne skal stoppes og rulles årtier tilbage for at nå målet for CO2 reduktion.
Vi vil ikke ødelægge vores landdistrikter med kæmpe vindmølleparker, og eventuelle solcelleparker skal integreres i landskabet med træer, buske samt rekreative stier.

Vi ønsker heller ikke, at udenlandske "grønne" selskaber eller store bykommuner lægger beslag på store arealer til solceller i Randers Kommune. Vedvarende energianlæg skal være lokalt forankret, og understøttes af befolkningen.
Dansk Folkeparti ønsker også, at der indtænkes solceller i nybyggeri – både bolig og erhverv. Det giver nemlig god mening at producerer strømmen hvor den bruges.

Infrastruktur
Infrastrukturen i Randers Kommune skal styrkes, og et enigt byråd vedtog i 2017 at en Klimabro var en del af dette. Dette bakker jeg op om, men jeg har også store ønsker som kræver Statens opmærksomhed.

E45 skal udvides med et ekstra spor helt til Randers Nord. Dette vil sikre mod tiltagende trængsel, og ikke mindst komme de mange borgere som er generet af støj til gavn.

Der kan nemlig ikke udvides på E45 uden samtidig at etablerer støjskærme.

Østbroen vil være et kæmpe løft for den nordøstlige del af kommunen, men da den skal forbinde to Statsveje, må det være en opgave som skal varetages primært af Staten.

Den øst-vest gående trafik halter i Randers Kommune. Derfor foreslå jeg, at Højsletvej udvides til mindst 8 meters bredde, og der anlægges en dobbeltrettet cykelsti syd for vejen. Højsletvej vil mod vest kunne forlænges til E45, og mod øst til en kommende Østbro.

Natur, Miljø & Biodiversitet
Der tales meget om en såkaldt biodiversitetskrise, men den største krise vi i 2021 har været vidne til i og omkring Randers Kommune er de misrøgtede dyr som Naturstyrelsen og Molslaboratoriet har stået for! Derfor er vi i Dansk Folkeparti ikke tilhænger af Naturnationalpark Fussingø, hvor Naturstyrelsen vil indhegne store arealer og udsætte kvæg, heste og Krondyr på samme vilkår som vi har set i Molsbjerge!

Vi ønsker ikke store hegn hvor den naturlige bestand af Krondyr, Dådyr og råvildt ikke har adgang, og vi vil ikke rive barken af store sunde træer for at de skal lide en langsom død i biodiversitetens navn!

Det er kunstig natur, og vi vil aldrig gå på kompromis med den dyrevelfærd som alle andre her i landet skal overholde.
Grønne områder i Randers by ser forfærdelige ud, der er ukrudt så langt øjet rækker, og allergigere må lide af store mængder græspollen fordi man ikke klipper græsset i biodiversitetens navn. Jeg arbejder for, at også dette vanvid må stoppe. Vi kan sagtens øge biodiversiteten, men igen skal der arbejdes med at gøre det rigtigt.

Ældre politik
I Dansk Folkeparti Randers, er vi garanter for en god ældrepleje. De ældre der igennem generationer har været med til at skabe det samfund vi har i dag, fortjener den støtte de har behov for, udført af kompetente medarbejdere gennem en værdig og respektfuld tilgang.

Derfor vil Dansk Folkeparti Randers sikre tillid og tryghed, ved at kæmpe for 100 procent demografiregulering ved enhver budgetforhandling, vi vil kæmpe for bevarelse af klippekortsordningen, vi vil kæmpe for mere tid til den enkelte, ikke kun tid til pleje men i høj grad også tid til socialt samvær og hjemlig hygge på kommunens centre.

Også i en borgers sidste tid skal tryghed og nærvær kendetegne vores kommune, derfor vil Dansk Folkeparti kæmpe for at hospice i Randers bevares!

Udlændinge politik
I Dansk Folkeparti Randers går vi ind for en stram og fair udlændingepolitik – på danskernes præmisser! Jeg vil have trygheden tilbage i samfundet!

Vi skal stille krav til de mange mennesker der kommer til landet, præcis ligesom vi stiller krav til danskerne.

Jeg kæmper for, at der ingen særydelser er til udlændinge i Randers kommune, og der skal stilles krav om deltagelse i dansksprogundervisning, samt krav om uddannelse og job hvis de overhovedet skal være her. Min grundlæggende holdning er, at migranter skal tilbage til eget land.

Derudover skal sikkerheden og opsporingen af yderligtgående islamister styrkes, jeg vil ikke have at borgere i dette land sætter deres tro højere end landets love.

Kommunen have en hjemsendelsespolitik der skal følges aktivt, skik følge eller land fly.

Familien i fokus
I Dansk Folkeparti vil familien altid stå som det bærende og vigtigste element i et menneskes liv, vi er partiet der sikrer danskerne fra vugge til grav.

I Dansk Folkeparti mener vi at der i Randers kommune er gode Jobmuligheder indenfor stort set alle faggrupper, det er nemt at komme til og fra arbejde, vi har en god infrastruktur der skal bevares og udvikles! Vi har gode pasningsmuligheder til familiens børn, vi har gode skoler og vi har gode muligheder for fritidsaktiviteter til hele familien. Randers kommune byder desuden på masser af Naturskønne områder hvor familien kan tage på tur.

Denne familiedagsorden vil vi kæmpe for kommer højt på kommunens budgetter.

Veteran politik
I Dansk Folkeparti Randers er de danske veteraner hjerteblod, disse modige mænd og kvinder har ydet det højeste bidrag man kan gøre for sit land, dem og deres familier fortjener ros og anerkendelse.

Vi har i Randers kommune en veteranpolitik, Dansk Folkeparti mener at der skal arbejdes aktivt med denne hvert år og veteranerne skal naturligvis inviteres med til at beslutte hvilke tiltag kommunen skal igangsætte. Dansk folkeparti mener at veteranerne skal have deres eget værested hvor der er mulighed for samvær og hygge.

Kandidatlisten ser således ud:

Frank Nørgaard
Nick Zimmermann
Nicolai Estrup
Tommy Larsen
John Kleiner







© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

KV21

Anders Henrik Jensen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer V
Anders Henrik Jensen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer V
KV21
Kasper Fuhr Christensen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Kasper Fuhr Christensen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Morten Lindberg valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Morten Lindberg valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Erik Bo Andersen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Erik Bo Andersen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Bo Ratz valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Bo Ratz valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Bo Vestergaard Hansen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Bo Vestergaard Hansen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Lars Christian Søgaard valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer V
Lars Christian Søgaard valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer V
KV21
Rosa Lykke Yde valgt til Randers byråd – Se hvor hun fik sine stemmer
Rosa Lykke Yde valgt til Randers byråd – Se hvor hun fik sine stemmer
KV21
 Karen Lagoni valgt til Randers byråd – Se hvor hun fik sine stemmer
Karen Lagoni valgt til Randers byråd – Se hvor hun fik sine stemmer
KV21
Steen Bundgaard valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Steen Bundgaard valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder