Nyheder
Dansegulv og tapas på menuen – Nordic Dance lancerer nyt koncept med anerkendt underviser
En af Danmarks førende danselærere gæster åbningsaftenen den 22. november
Nordic Dance Academy i Randers inviterer til en helt ny type danseoplevelse, når de for første gang afholder “Nordic Dans & Tapas” lørdag den 22. november. Aftenen markerer starten på et nyt koncept, der kombinerer dans, fællesskab og hyggelig samvær – og gæstes af en af landets mest anerkendte undervisere i standard- og latindans, Simon Stokvis Horsleben.
Drømmen om dans og fællesskab bliver til virkelighed
Hos Nordic Dance Academy har ønsket om at skabe særlige danseaftener for voksne været længe undervejs.
– “Vi har længe drømt om at skabe aftener, hvor dans, fællesskab og hygge mødes – og nu sker det endelig,” fortæller arrangørerne.
Samarbejdet med Simon Stokvis Horsleben er en stor milepæl for akademiet. Simon har mere end 20 års erfaring som professionel danser, underviser og dommer, og hans meritliste er imponerende: 12-dobbelt dansk mester, nordisk mester i latin og 10-dans samt finalist ved to ungdomsverdensmesterskaber.
Læs også:
To dansehold og tapas-hygge i caféen
Åbningsaftenen byder på to dansehold med forskelligt niveau:
- Kl. 16.00–17.00: Hold 1 – Pardans “som i Vild med dans” for let øvede og øvede.
- Kl. 17.00–18.30: Intro til pardans “ som i Vild med dans” – Simon guider jer gennem forskellige standard- og latindanse
- Kl. 18.30–20.00: Tapas & hygge
Efter dansen inviteres der til tapas og hygge i akademiets café, hvor deltagerne kan nyde lidt godt at spise og medbringe deres egen vin. Der vil også være mulighed for at købe kaffe og sodavand på stedet.
Et uformelt arrangement med plads til grin
Arrangørerne lover en aften fyldt med smil, nærvær og dans:
– “Simon har en fantastisk evne til at få alle til at føle sig velkomne. Uanset om du er nybegynder eller øvet, går du altid fra en time med ham med et stort smil,” lyder det fra Nordic Dance Academy.
Fakta
Nordic Dans & Tapas – Åbningsaften
📅 Lørdag den 22. november 2025
📍 Nordic Dance Academy, Randers
💃 Pris: 199 kr. pr. person inkl. tapas
✉️ Tilmelding: Send navn, telefonnummer og ønsket hold (1 eller 2) til am@nordic.dance
⏰ Tilmeldingsfrist: Mandag den 17. november kl. 12.00 (så længe der er ledige pladser)
Læs også: