Her op til EU-valget kan man få det indtryk, at enten accepterer man alt, hvad der kommer fra EU, og retter ind (Radikale) eller også er man mod alt i EU og vil stort set forlade det (DF og Enhedslisten).
Der er dårligt plads til mere nuancerede synspunkter, hvor man er tilhænger af EU-samarbejdet, fordi vi simpelthen ikke kan stå uden for, men samtidig ønsker nogen forandringer i samarbejdet i EU.
Vi er mange, der ønsker, at EU skal tage sig af færre ting, et slankere EU, men til gengæld skal være stærkere og mere handlekraftig på udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Det indre marked med varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed er grundstenen for hele EUs muligheder for vækst og udvikling til gavn for den samlede velfærd for alle borgere. Det skal naturligvis ikke udbredes til, at det bliver sociale ydelser og i mindre grad arbejdet, man flytter sig efter. Derfor skal vi have ændret på dette regelsæt.
Der skal være en optjeningsperiode for alle ydelser, når man kommer til Danmark og alle andre EU lande, så man over en periode glider fra hjemlandets ydelser og over på det nye lands ydelser, ligesom man naturligvis kun kan få ydelser, hvis man opholder sig i landet.
Det må der kunne skabes forståelse for i EU.
Alternativet vil være, at vi ændrer vore ordninger til mere forsikringsprægede ordning, som er knyttet til arbejdsmarkedet, men det skulle ikke være nødvendigt.
Det er til gengæld nødvendigt, at alle EU-lande afgiver mere suverænitet til EU, når der er tale om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det viser Ukraine-krisen tydeligt. EU er en økonomisk kæmpe i forhold til Rusland, men en politisk og sikkerhedspolitisk dværg, som har meget svært ved at finde fælles fodslag.
Hvis vi ønsker at præge verden i reel demokratisk retning, så skal vi være politisk handlekraftige. På det sikkerhedspolitiske område skal vi have et tættere samarbejde i EU. Selv om vi tror på USAs Nato-garantier, så er det jo klart for alle, at USA er blevet mindre engageret i europæiske forhold og mere retter interessen mod Stillehavs-området.
Det er også en kendsgerning, at vi udenrigspolitisk har en svag amerikansk præsident, hvor alle hans hidtidige streger i sandet er blevet overskredet, og det mindsker troen på, at han vil handle, hvis det bliver nødvendigt. Det nødvendiggør at vi i EU kan noget militært selv, ellers bliver vi presset og truet af despoten Putin i Moskva.
Læs også: