Danmark halter efter på sunde leveår: Nu lyder krav om politisk handling

Danskerne lever længe, men en betydelig del af livet kan være præget af sygdom og begrænsninger. Danmark ligger nummer 20 blandt 28 europæiske lande, når det gælder antallet af sunde leveår.

Det får Diabetesforeningen til at efterlyse politisk handling. Foreningen ønsker et bindende mål om flere sunde leveår skrevet ind i den kommende folkesundhedslov.

Fem års forskel til Sverige

I Danmark er antallet af sunde leveår opgjort til 62. På den anden side af Øresund kan svenskerne forvente omkring fem flere sunde år.

Sunde leveår dækker over de år, hvor man lever uden helbredsbegrænsninger i de daglige aktiviteter.

”Sundhed er ikke en udgift. Det er fundamentet under vores velfærd og økonomi. Derfor bør flere sunde leveår være et nationalt mål på linje med vækst og beskæftigelse,” siger administrerende direktør i Diabetesforeningen Claus Richter.

Han sammenligner ønsket med de langsigtede politiske mål på klimaområdet.

”Med klimaloven besluttede Folketinget, at et mål skulle holde på tværs af regeringer og finanslove. Danskernes helbred fortjener samme alvor. Derfor bør målet om flere sunde leveår skrives ind i den kommende folkesundhedslov, så det bliver en målestok, vi kan måle regeringer på,” siger Claus Richter.

380.000 danskere lever med diabetes

Diabetesforeningen fremhæver særligt situationen for de omkring 380.000 danskere, der lever med diabetes. Halvdelen lever med mindst én diabetesrelateret komplikation.

Foreningen mener, at et konkret første skridt kan være at sikre bedre adgang til glukosesensorer.

I regeringsgrundlaget har regeringen lovet at igangsætte arbejdet med Forebyggelsesfonden ved at udlevere glukosemålere til mennesker med diabetes. I dag har kun omkring én procent af mennesker med type 2-diabetes en sensor.

Vil have sensorer på finansloven

Diabetesforeningen foreslår tre sensorer det første år efter diagnosen og derefter to om året til personer med type 2-diabetes, som ikke tager insulin flere gange dagligt. Personer, der tager insulin flere gange om dagen, skal efter foreningens forslag have permanent adgang.

For personer med type 2-diabetes, der ikke tager insulin, vil periodisk brug ifølge Diabetesforeningens beregning koste 118 millioner kroner om året. Foreningen beregner samtidig den årlige samfundsgevinst til omkring 135 millioner kroner.

Et flertal i Folketinget bakkede allerede i 2024 op om, at personer, der tager insulin flere gange om dagen, bør have mulighed for en sensor.

”Et mål om flere sunde leveår skal kunne ses i de beslutninger, Folketinget træffer. Sensorerne er et oplagt sted at begynde, fordi regeringen allerede har lovet dem, og fordi vi ved, at de virker. Nu bør løftet få et beløb på finansloven,” siger Claus Richter.