Danish Boxing Promotion lanceres med stort stævne i Randers

28. juni 2024

Bag Danish Boxing Promotion står to erfarne herrer. Promotorselskabet tegnes af Lars Kolstrup Kristensen og Michael Ørholst. Begge har en solid baggrund og erfaring i boksemiljøet, hvor de begge tidligere, har stået i spidsen for danske amatør-boksere.

Lars Kolstrup Kristensen har over en årrække været en eventkoordinator, for afholdelse af amatør- mesterskaber og landskampe, som tidligere ansat i Danmarks Bokse-Union. Ligeledes har Lars Kolstrup Kristensen tidligere været daglig koordinator for det danske landsholdscenter i Vejle, i en årrække.

Lars Kolstrup Kristensen har desuden også selv en boksemæssig baggrund, hvor han tilbage i 2004 blev både Jysk, Dansk og Nordisk mester.

Lars Kolstrup Kristensen har allerede fået tildelt sin promotorlicens af ‘Dansk Professionel Bokse-Forbund, og formanden for det professionelle forbund Jesper D. Jensen, glæder sig over det nye promotorselskab og udtaler: – “DPBF har hele tiden været sikker på at Lars Kolstrup Kristensen kan bære dette, og få en promotor virksomhed op og køre. Vi står bag Lars og hans team, samt ønsker ham held og lykke med stævnet.”

Michael Ørholst står for matchmakingen i Danish Boxing Promotion, og skal føre bokserne frem på både den danske scene og den internationale scene. Michael Ørholst har med sine mange års erfaring som landstræner for de danske amatørboksere, et solidt kendskab til bokserne og gode kontakter i udlandet. Michael Ørholst har ligeledes erfaring fra det professionelle game, hvor han ad flere omgange har været træner for forskellige professionelle boksere.

Opstart i 2024
Danish Boxing Promotion afholder sit første hjemmestævne fredag den 18. oktober i boksebyen Randers, og forventer yderlig at afholde et stævne mere i 2024.

Promotorvirksomheden vil i de kommende måneder præsentere hvilke boksere der er på programmet den
18. oktober i Randers. Boksestævnet i Randers er for i øvrigt støttet af Randers Kommune, som ikke har haft professionel boksning i byen, i mere end 5 år.

Der vil inden det professionelle boksestævne blive bokset en række amatørkampe med lokale Randers- boksere, når bokseklubben Thor i Randers afholder deres velbesøgte og traditionsrige hjemmestævne i hallen, på Nørrevangs skolen.

Billetter til stævnet vil blive sat til salg, på billetsiden Billetto, den 1. juli.

“Vi kan dog løfte noget af sløret og fortælle, at Danish Boxing Promotion allerede har haft en af sine boksere i kamp. Århus-bokseren Nikki Møller Nielsen boksede nemlig sin debutkamp på Bettina Palles dobbelte VM- stævne i Royal Arena, i maj måned.”

Promotor Lars Kolstrup Kristensen udtaler: – “Vi mener timingen for et stærkt og nyt dansk promotorselskab skal være nu. Vi glæder os til at kunne præsentere hvilke boksere der er med fra start, og disse vil med garanti fremvise seværdig og medrivende topboksning for alle danske boksefans.”