Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dagens Sommerferietips: Museum Østjylland ruller ud til dig i Spentrup og Langå

Randers
Mandag 4. juli 2022 kl. 08:00

Dagens Sommerferietips: Museum Østjylland ruller ud til dig i Spentrup og Langå
Den lille, lilla campingvogn er læsset med gode aktiviteter for hele familien, når Museum Østjyllands rullende museum besøger Spentrup og Langå i uge 27. Alle kan være med til middelalderaktiviteterne, og det er selvfølgelig helt gratis.
Fotokilde: Museum Østjylland


Af Carina Kondrup

Dagens Sommerferietips: Museum Østjylland ruller ud til dig i Spentrup og Langå

Det Rullende Museum er et mini-museum på hjul, som nu tager på sommerturné og triller ind i både Spentrup og Langå. Her i det mobile museum kan du lære lidt om din egns middelalderhistorie, lave et sejt rollespilssværd, designe dit eget våbenskjold og høre vilde historier om tapre riddere.

Både børn og voksne kan være med. Det er sjovt, lærerigt – og ganske gratis!

Det Rullende Museum - Middelaldersjov i Spentrup, tirsdag den 5. juli 2022 kl. 10 - 14, ved Spentrup Sognegård, Stationsvej 45, 8981 Spentrup. Gratis.

Det Rullende Museum - Middelaldersjov i Langå, torsdag den 7. juli 2022 kl. 10 - 14, ved Kulturhuset Langå, Bredgade 4, 8870 Langå.Gratis.

Så er der sommerferie, og igen i år har Museum Østjylland pakket den charmerende, lille campingvogn med aktiviteter. Det Rullende Museum står klar til at rulle ud i sommerlandet med sjove og hyggelige aktiviteter for hele familien. I år kan du tage med på en tidsrejse tilbage til dengang, riddere var ”rockstjerner” og generelt blive lidt klogere på middelalderens fascinerende verden.

”Middelalderen er jo en periode i Danmarkshistorien, som både piger og drenge synes, er vildt spændende. Hvem har ikke drømt om at være en tapper ridder eller snu prinsesse?! ” spørger museumsinspektør Jesper Nørskov Pedersen, der står klar til at hive et par gode – mere eller mindre sande – middelalderhistorier op af lommen med den ene hånd, mens han med den anden laver våbenskjold og sværd.

Seje sværd og flotte våbenskjolde

I løbet af de fire timer i både Spentrup og Langå kan du lave et sejt middelalder-rollespilssværd, som du selvfølgelig gerne må bruge i en børnevenlig fægtekamp! Du kan også designe dit eget flotte våbenskjold, som viser, hvem du er eller gerne vil være. Har du brug for råd og vejledning, eller driller gaffatapen bare, så står museets formidler, Jesper Nørskov Pedersen selvfølgelig klar med en hjælpende hånd.

Der bliver også mulighed for at quizze om middelalderen, og selvfølgelig er der en fin præmie til vinderen.

En stor succes

Det er ikke første gang, at Det Rullende Museum kører ud i by og land væk fra museet i Kulturhuset.

”Sidste år var turnéen med Det Rullende Museum et kæmpe hit. Vi blev taget så godt imod alle steder, og folk gav udtryk for, at det var fedt, at vi kom på besøg ude i lokalområderne og var med til at give børnene nogle gode, gratis oplevelser. Der er bestemt et grundlag for at tilbyde den slags aktiviteter, også uden for de store byer, ” fastslår Jesper Nørskov Pedersen, som håber, at sommerturnéen til byer i det østjyske udvikler sig til et årligt tilbagevendende arrangement.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lyserød Lørdag på Randers Naturcenter
Lyserød Lørdag på Randers Naturcenter
Randers
 Konkurrencen skaber fællesskab, det sjoveste ved dagen er dysterne
Konkurrencen skaber fællesskab, det sjoveste ved dagen er dysterne
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Skift til grøn varme og få tilskud
Skift til grøn varme og få tilskud
Randers
Job på plejehjem giver andet blik på livet
Job på plejehjem giver andet blik på livet
Randers
Stor tilfredshed med genoptræningsforløb i Randers Kommune
Stor tilfredshed med genoptræningsforløb i Randers Kommune
Randers
Martin gør banko for handicappede muligt – men der mangler frivillige som ham
Martin gør banko for handicappede muligt – men der mangler frivillige som ham
Randers
Vaccinationscenter i Randers åbner i morgen
Vaccinationscenter i Randers åbner i morgen
Randers
4 byggefirmaer gør det let for nybyggere under navnet Randersbygger
4 byggefirmaer gør det let for nybyggere under navnet Randersbygger
Randers
Koncert med bizar klaverduo
Koncert med bizar klaverduo
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder