Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dagens Påsketur | Assentoft Bakker

Randers
Torsdag 1. april 2021 kl. 11:00

Dagens Påsketur | Assentoft Bakker
Foto: Randers Kommune


.
Dagens Påsketur | Assentoft Bakker

En tur til Assentoft Bakker er for alle, hvadenten man er gående, hundelufter, mountainbiker eller barn.

Assentoft Bakker har i mange år været et populært mål til en frisk gåtur i den smukke natur. I 1960’erne gik skolernes sommerudflugt ofte med tog fra Strømmen Station til Volk Mølle Station og Assentoft Bakker.

Det faglige indhold på turen bestod, som oftest i at skolebørnene frit kunne løbe op og ned ad bakkerne. Var man heldig havde man en mønt på lommen, som kunne veksles til en ispind i kiosken for enden af bakkerne.



Foto: Randers Kommune

VM i Motocross og Kirketomt

Randers Motor Sport arrangerede i 1937 det første bakkeløb på banen i Assentoft Bakker. Løbene tiltrak tusindvis af motor sportsinteresserede og i efterkrigsårene var der mellem 10-20.000 tilskuere på plads på bakkerne når løbene blev afviklet.

I 1950’erne blev bakkeløbene afløst af Motorcross og i 1955 blev Moto Cross des Nations afviklet på banen med 24 VM-kørere.

Også Verdensmesterskaberne i 1963, 1965 og 1966 må have skæppet godt i klubkassen, i ishuset og på Volk Mølle Kro. Der var gerne op til 20.000 på lægterne

Volk Mølle og Assentoft Bakker er i dag en stille kontrast. Kun den stærke efterårsblæst i trækronerne og bladene der rasler mod jorden forstyrrer lyden af åndedrættet, mens den 40 meter høje skrænt forceres.

Oven for bakken kan naturturen suppleres med et besøg på Essenbæk Kirketomt, inden det går østover mellem villakvarteret og den skovklædte bakke, stejlt nedad og retur ad Volk Møllevej mod vest. I alt en frisk gåtur på ca 2,5 km i kuperet terræn.





Foto: Randers Kommune

Naturpleje i stedet for slåning

Randers Kommune har brugt dyr til naturplejen i Assentoft Bakker i stedet for slåning.

Fordi dyrene er selektive i deres valg af føde, opnår man en næsten mosaik-agtig struktur i landskabet;

Nogle steder er græsset højere end andre steder og nogle steder bliver gødet mere end andre og vokser derfor anderledes.

Afgræsning giver altså en mere varieret natur og det er ikke kun planterne, som nyder fordele af naturplejen.

Også dyrelivet bliver rigere, for jo flere værtsplanter der gror og blomstrer, jo flere sommerfugle og andre spændende insekter finder man i området. Og jo flere insekter, jo flere fugle og pattedyr.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder