Del på Facebook   Print siden

Dagens efterårsferietip: Veteranbanen inviterer på kastanjetur

Randers Opland Nord
Mandag 18. oktober 2021 kl. 08:00

Dagens efterårsferietip: Veteranbanen inviterer på kastanjetur
Foto: Remi Carsten Lindby


Af Carina Kondrup

Dagens efterårsferietip: Veteranbanen inviterer på kastanjetur

Efterårsferie er kastanjer og familiehygge

Mens skoven nu falmer trindt om land og fuglestemmen daler, falder også de flotte kastanjer ned fra træerne. Så er der dømt kastanjefigurer og efterårshygge for hele familien.

Hop ombord på det populære kastanje-tog

I efterårsferien fløjter veteranbanen afgang for årets kastanje-tog. – En familietur med stil. ”Fire dage i børnenes ferie inviterer veteranbanen på kastanjetur ud i efterårets smukke gyldne farver”, fortæller Max Rasmussen fra veteranbanen.

Stig ombord i det historiske veterantog, i de hundred år gamle personvognene med karakteristiske endeperroner og tag på en hyggelig rejse. På stationerne i True og Vester Tørslev står store og mere end 90 år gamle kastanjetræer, plantet da privatbanen åbnede i 1927”.
Disse gamle kæmper er fortsat leveringsdygtige med herlige kastanjer. – Og der er nok kastanjer til alle.

Turen med det gamle veterantog frem og tilbage mellem Mariager og Handest tager ca. to timer. Strækningen er på sytten kilometer og er Danmarks længste veteranjernbane.



Foto: Remi Carsten Lindby


“Gå med børnene ud på vognenes åbne ende perroner, nyd naturen og lyt til lokomotivet der arbejder sig gennem efterårslandskabet med flittig brug af fløjten. Efter ankomsten til Handest skal der 39 tons tunge røde diesellokomotiv rangere om på den anden side af personvognene inden turen får tilbage til Mariager

Stationskiosken i Handest er åben, og her er der mulighed for at få sig en kop friskbrygget kaffe eller en øl eller vand, og børnene kan få sig en is. – Is kan som bekendt heldigvis spises hele året. Børnene kan også more sig med at køre med den røde skinnebus på modelbanen, der står opstillet i stationens pakhus. Kastanjetogene kører de to søndage og tirsdag og torsdag i efterårsferien (uge 42).




Foto: Remi Carsten Lindby

Kastanjetogene fremføres af veteranbanens gamle røde diesellokomotiv.

Togene kører fra Mariager kl. 10:50 og kl. 14:10.
Fra Handest er der afgang kl. 12:10 og 15:20

Tag madkurven eller eftermiddagskaffen med på turen Smør en lækker madkurv og bryg en kande kaffe og tag alle herlighederne med i veterantoget. Nyd forfriskningerne undervejs eller under opholdet på stationen i Handest hvor der borde og bænke.

”Det gør kastanjeturen endnu hyggeligere, og det hele smager dobbelt så godt”, forsikrer Max Rasmussen.





Foto: Remi Carsten Lindby

”Har I lyst til at se Mariager Fjord og skovene deromkring i de flotte flammende efterårsfarver; en tur, som foregår i ro og mag og i historiske rammer, så planlæg allerede nu en dag med veterantoget i efterårsferien. ”Det er muligt på forhånd at booke billet til veterantogene via vores hjemmeside”, slutter Max Rasmussen.

Trekantruten, den populære rundtur med tog, bus og skib mellem Mariager-Hobro-Handest-Mariager, kører også i efterårsferien. Ruten kører samme dage som veteranbanen. Billetter til Trekantruten skal bookes på forhånd hos turbåden SVANEN.

Medens markerne nu står med stubbene de golde, takker Trekantruten og Veteranbanen af for i år men vender tilbage igen fra starten af juni måned 2022, når de samme marker atter bølger nys som guld




© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland Nord

Varebil i snemasser tømt for værktøj
Varebil i snemasser tømt for værktøj
Handest
Mere snerydning - eller mangel på samme
Mere snerydning - eller mangel på samme
Randers Opland Nord
Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Randers Opland Nord
4 Heste på natteløb
4 Heste på natteløb
Randers Opland Nord
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Randers Opland Nord
Tre hunde omkommet ved brand i Udbyhøj
Tre hunde omkommet ved brand i Udbyhøj
Randers Opland Nord
Se første hele scene fra Hvidstengruppen 2 her
Se første hele scene fra Hvidstengruppen 2 her
Randers Opland Nord
Nicklas Lau fra Havndal årets talent i offroad i Danmark
Nicklas Lau fra Havndal årets talent i offroad i Danmark
Randers Opland Nord
Havndal Gastro er klar til at åbne
Havndal Gastro er klar til at åbne
Randers Opland Nord
Online borgermøde mod indbrud i Randers og omegn
Online borgermøde mod indbrud i Randers og omegn
Randers Opland Nord
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder