Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dårlig ledelse øger sygefravær: Giv smerter en plads i trivselsmålingerne

Danmarkidag
Torsdag 29. februar 2024 kl. 11:00

Dårlig ledelse øger sygefravær: Giv smerter en plads i trivselsmålingerne
11 % ud af de 29,3 % lønmodtagere, der går på arbejde hver uge med smerter, må tage smertestillende medicin for at komme igennem en arbejdsdag. Foto: Cottonbro Studio


Smerter er en af de primære årsager til sygefravær, men hvad arbejdspladser ikke ved er, at de har stor indflydelse på, om medarbejdernes smerter fører til sygemeldinger. Virksomheder bør derfor sætte smerter på dagsordenen for at undgå problemet.

Nye tal fra Arbejdstilsynet viser, at 29,3 % af danske lønmodtagere har smerter, når de går på arbejde, og 11 % af dem må tage smertestillende for at komme igennem en arbejdsdag. Dette er en stigning siden undersøgelsen sidst blev foretaget i 2021.

Arbejdsrelaterede smerter er blandt den hyppigste årsag til langvarigt sygefravær og førtidspensionering eller efterløn, og dermed det store tab i arbejdskraft på samfundsplan. Det skriver Arbejdsmiljøtilsynet på deres hjemmeside.

Dårlig ledelse øger sygefravær

Forskning fra NFA peger på, at ledelsens håndtering af smerter på arbejdspladsen, har indflydelse på sygefraværet på sigt.

Dårlig ledelse og håndtering af smerter, hvor ledelsen ikke spørger ind og lytter til medarbejdernes problemstillinger, er i høj grad medvirkende til en stigning i sygefraværet.

“Mange ledere forstår ikke, at de har et stort ansvar i at håndtere medarbejdernes smerter, og det er altså fejl nummer et, “ siger direktør for Vicuras, Jakob Ørnskov.

Sæt smerter på dagsordenen

Forskning viser, at det første skridt på vejen i håndteringen af smerter og stigning i sygefraværet er at tale om smerter. Desværre er smerter for mange ledere et tys-tys emne, og ikke noget man blander sig i. Det er en problematik, der gør sig gældende på mange arbejdspladser.

En måde, hvorpå arbejdspladser kan sætte smerter på dagsordenen, er ved at bruge deres eksisterende trivselsmålinger til at få gang i dialogen om smerter. Det giver medarbejderne en mulighed for at gøre arbejdspladsen bekendt med deres smerter og få den rette hjælp, samtidig med at det åbner op for, at arbejdspladsen rent faktisk kan håndtere problemstillingen.

”Der er brug for handling, og derfor mener vi, at alle virksomheder bør skrive smerter ind i deres trivselsmålinger og aktivt sætte ind for at sikre, at medarbejdernes smerter håndteres for alles skyld”, tilføjer Jakob Ørnskov.

Manglende viden om smerter forværrer problemet

Forskning fra NFA viser også, at mange arbejdspladser mangler nødvendig viden om smerter, samt de rette kommunikationsevner til at kommunikere om forebyggelse og muligheder for håndtering af smerter – hvilket kun gør problemet værre.

Derfor må arbejdspladser sætte ind på alle fronter for at sikre sig, at de tilegner sig den fornødne viden om smerter og de rette værktøjer til at håndtere smerter, fx med hjælp fra en ergonomisk vejledning, der har fokus på at identificere faldrubber på arbejdspladser og udpege risikofaktorer, der øger risikoen for smerter som resultat af nedslidning og overbelastning.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
OK giver brugte ladebokse nyt liv
OK giver brugte ladebokse nyt liv
Danmarkidag
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Danmarkidag
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Danmarkidag
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Danmarkidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder