Han skriver selv herom:
Tidligt om morgenen den 30. november 1943 blev den 31-årige Kai Hoff,
adjunkt på Randers Statsskole i fransk og engelsk, arresteret af Gestapo i sin lejlighed på Vester Altanvej 44. Hoff havde ingen mulighed for at bortforklare, at han havde et stort våben- og sprængstoflager i lejligheden. Han blev afhørt under tortur og skudt under flugtforsøg. Tyskerne var i det røde felt på grund af en stor sabotage mod jernbanebroerne ved Langå to uger tidligere.
Den førte til henrettelse af fem unge frihedskæmpere efter krigsretsdom – heraf de fire fra Randers. Helt ufrivilligt kom Statsskolens rektor Axel B. Prip i centrum i det tragiske forløb. Tyskerne gav Poul Borchsenius, præst ved Sankt Peders Kirke, lov til at begrave Kai Hoff, men det skulle ske allerede samme aften på Østre Kirkegaard. Kun graveren, politimesteren og rektor Prip som Hoffs chef måtte være til stede den mørke vinteraften foruden en håndfuld tyske soldater til at holde vagt.
Herudover vil Niels-Birger Danielsen fortælle om de øvrige skæbner bag den mindeplade i skolens gård, som skolens mange elever og personale dagligt går, eller har gået, forbi
Tilmelding
Foredraget foregår den 22. februar kl. 19.00 på Randers Statsskole
Alle er velkomne og der er fri entré. Vi beder om tilmelding på LL@randersstatsskole.dk.