Trafik
Cykelsti og fortov spærres i 1,5 år under byggeri af Bryggen
I den kommende tid vil både cyklister og fodgængere opleve ændringer i området mellem Havnegade og Østergrave. Årsagen er opførelsen af Bryggen, den første bygning i det nye byudviklingsområde Flodbyen.
Afspærring af cykelsti og fortov
Arbejdet kræver, at dele af cykelstien og fortovet omkring byggepladsen spærres af. Konkret drejer det sig om den dobbeltrettede cykelsti, som forbinder Havnegade med Østergrave.
“Det påvirker blandt andet de cyklister, der pendler til Busterminalen via Tronholmen. På stedet er der skiltet med omkørsel, så cyklister, der møder afspærringen, bliver ledt ad en alternativ rute via Søndergade.”
Også fodgængere vil blive berørt, da fortovet på Havnegade langs med Bryggen lukkes.
“Også her vil fodgængere blive guidet med skilte til en alternativ rute.”
Læs også:
Trafikomlægning i op til halvandet år
Ifølge bygherren forventes omdirigeringen af både cyklister og fodgængere at vare i cirka 1,5 år.
“Både fodgængere og cyklister opfordres til at være ekstra opmærksomme på de ændrede ruteforhold.”
Yderligere information
Skulle borgere have spørgsmål til projektet, kan de henvende sig til AP Pension, der står bag opførelsen af Bryggen.
Læs også: