Annonce
Del på Facebook   Print siden

Coronavenligt Køb Lokalt-Marked

Randers
Fredag 30. oktober 2020 kl. 13:00

Coronavenligt Køb Lokalt-Marked


Køb Lokalt-Marked består trods de nye corona-restriktioner. De lokale producenter, butikker og kunstnere vil igen stå klar til at modtage gæster under den overdækkede gade i Underværket. Corona-restriktioner vil blive overholdt med mundbind, sprit og afstand, men det vil ikke stoppe markedsfolket i at give gæsterne en helt unik oplevelse af kolonariske specialiteter og lokale specialvarer. Om man er på udkik efter nye specialvine, man vil købe det nye unikke maleri til væggen, om man vil prøve en unik secondhand kjole eller noget helt fjerde, så er der noget for enhver smag og interesse.



Køb Lokalt-marked er et månedligt tilbagevendende koncept, der er sat i værk for at skabe en mulighed for, at beboere i Randers og opland kan se og smage på, hvad netop deres lokalområde kan byde på af lækre kvalitetsvarer og unika kunst.

Kuglehvede - en lækker hvedesort
Margit Bæk Jensen blander en lækker salat ”Den er lavet med grøn salat, ananasæbler samt små stykker røde løg marineret i honning, olie, citron, citrontimian, salt og peber.” Siger hun. Men der er noget andet i også. Nemlig kuglehvede. ”Det er noget helt nyt, siger Margit og fortæller videre ”Arten hedder Triticum shaerococum og er tæt beslægtet med den hvede, vi kender som bliver brugt til brød. Og ude på marken ligner den også helt almindelig hvede og gror ligesom andre vårhveder – den har dog stak. Men hveden er noget helt specielt. Hvedekernerne er bittesmå og runde. Det betyder, at de ikke skal slibes eller knækkes – forarbejdning som alt sammen koster og kræver transport osv. Den skal kun renses for støv, avner mm., og er så direkte klar til at koge og spise.

Koges i 15 min i let saltet vand og koger ikke ud og bliver klistret”

Margit fortæller, at der til høst 2020 har været den første lille mark med kuglehvede på hendes gård Mergelgaarden i Spentrup.

Det har givet så meget, at det er muligt at sælge lidt til konsum, men hovedparten skal bruges til en større mark til høsten 2021 og herefter vil der være masser af Kuglehvede til det danske køkken.

Kuglehvede er forædlet af Agrologica v. Anders Borgen og vil fra efteråret 2021 blive solgt af Aurion.

Mergelgaarden byder desuden på produkter fra egne lam, most af gårdens æbler, nyslynget honning og andre spændende honningprodukter.

Dem kan du møde:
Lindbjerggaard med økologiske kødvarer, AloeVeraTeam, Extra Brut Vinimport, Korsmedergaard med æg og grøntsager, Pannon Vin med ungarske vine, Hammer Restaurant, Juniq 2Hand & Mode, Marianne Madsens gimpning og hækling, Mergelgaarden, Vinimperiet, Brygshoppen med specialøl, Sonja Rugi med blomsterbinding, PaperWaitress, Mille Kunst, Tupperware ved Susanne, billedkunstner Lykke Elmose, Birthe Thorn med glaskunst, Ny Lundgaard Ismejeri, Lathan Mobile Textile twisted potatoes, Sørens Brød samt musikalsk indslag ved Esther Rokkjær.

Styr på coronareglerne
I disse tider skal vi alle passe ekstra godt på os selv og hinanden. Arrangørerne af markedet har derfor sørget for at alle retningslinjer følges nøje. Der vil være håndsprit, afstands- og maxpersons afmærkninger, ensretning af ind/udgang samt krav om brug af mundbind. Derudover opfordres der til, at alle tager hensyn og giver plads til hinanden.

Tid og sted for arrangementet:
Køb Lokalt-Marked 7.november 2020 kl. 10-14 i Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers
Altid den første lørdag i måneden, kl. 10-14

Sociale medier:
Facebook : Køb Lokalt-marked på Underværket
Instagram: koeb_lokalt_marked



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder