Annonce
Del på Facebook   Print siden

Coronakrisen rammer udsatte børn og unge i idrætsforeninger ekstra hårdt

Corona
Fredag 8. maj 2020 kl. 16:00

Coronakrisen rammer udsatte børn og unge i idrætsforeninger ekstra hårdt
Foto: DIF



DIF's get2sport-medarbejdere i udsatte boligområder er bekymrede for medlemmerne under coronakrisen. Skolesamarbejde og opsøgende arbejde i boligområderne skal hjælpe med at samle udsatte børn og unge op under og efter krisen.

Den midlertidige lukning har ramt landets idrætsforeninger hårdt. Men det går ekstra hårdt ud over de børn og unge i udsatte boligområder, der får ekstra meget ud af deltagelse i foreningslivet. Det oplever man hos DIF get2sport, der er Danmarks Idrætsforbunds (DIF) særlige indsats i landets udsatte boligområder:

"For børnene i udsatte boligområder er det ikke kun glæden ved idræt, der er på spil. Det er også tryghed i hverdagen, positive netværk og generel trivsel. Desværre hører vi fra vores medarbejdere i de udsatte boligområder en stor bekymring for børnene. Ikke blot i forhold til, om de kommer tilbage igen på den anden side, men særligt i forhold til, hvordan de trives under den nuværende situation. Det er bekymrende, for vi ved, at det er de børn, der har ekstra meget brug for frirummet og fællesskabet i foreningen," siger Preben Astrup, konsulent i DIF get2sport.

DIF get2sport støtter op om foreningernes arbejde i det udsatte boligområder, hvor det på grund af sociale, økonomiske og kulturelle årsager traditionel er svært at drive forening.

For at skabe de bedst mulige vilkår for de udsatte familier, opererer nogle DIF get2sport-foreninger med kontingentbetaling delt ud på månedlige betalinger. Men den model giver bagslag under en aktivitetspause, fordi familierne skal tage stilling til medlemskabet hver eneste måned, så flere under corona-krisen stopper med at betale. Det er blandt andet tilfældet i Hundige Boldklub.

Opstart i skolen
Mens foreningsaktiviteterne er sat på pause, arbejder DIF get2sport-medarbejderne på at bevare kontakten til børn og unge i de udsatte områder. For eksempel gennem telefonisk kontakt til familierne og tilstedeværelse i boligområderne.

På Søndervangskolen i Aarhus har de i halvandet år arbejdet sammen med den lokale get2sport-medarbejder. Efter genåbningen for de mindste klasser har skolen igen tilbudt idræt til børnene.

"Vores ambition er at skabe en sammenhængende indsats i vores lokalsamfund. Det er vigtigt, at vi kan tilbyde noget andet end undervisningen for vores elever fra familier, hvor presset er endnu større under isolationen. Derfor har det været ekstra vigtigt at komme hurtigt i gang igen, så vi kan fortsætte kontakten med både børnene og deres familier. Og vi kan mærke, at børnene virkelig har savnet det," siger Martin Bernhard, der er viceskoleleder på Søndervangskolen.

Det er eleverne fra 0.-4. klasse, der deltager i aktiviteterne. Aktiviteterne drives af Jesper Knudsen, der både fungerer som DIF get2sport-medarbejder i Aarhus Kommune og lærer på Søndervangskolen og derfor har indgående kendskab til både børnene og deres familier.

Hos DIF get2sport er man glade for samarbejdet og for at holde kontakt til børnene:

"Vi vil forsøge med de forudsætninger vi nu har at holde kontakt til børnene og deres familier, for eksempel med det opsøgende arbejde i boligområderne og gennem telefon og sociale medier. Fraværet af et foreningsliv under corona er særlig kritisk i udsatte boligområder, da de negative fællesskaber i områderne stadig holder åbent. Hvis de mister kontakten til foreningerne permanent, så frygter vi konsekvenserne for de unge," siger Preben Astrup.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Corona
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Corona
Smittestop-appen lukker
Smittestop-appen lukker
Corona
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Corona
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Corona
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Corona
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder