Nyheder

Civil anholdelse vendte tyveri til røveri

Redaktion
Af Redaktion 14. august 2015

De to mænd havde kort før klokken 19.48 lavet indbrud i en villa på Drejervej i Randers.

Årvågne naboer var kvikke, og en af dem indhentede den ene af tyvene, men måtte lade ham løbe, da den anden gerningsmand slog ham.

Gerningsmændene stak herpå af, men blev forfulgt af beboeren, som prajede en civil politipatrulje som senere kunne anholde mændene.

De anholdte sigtes for røveri, idet man anvendte vold for at bringe tyvekosterne “i sikkerhed” og herudover for indbrud i yderligere én villa og for brugstyveri af en varebil, som blev benyttet i forbindelse med indbruddene. De fremstilles i retten i Randers i dag fredag kl. 13.00.

– – –

Vold
Trangstræde i Randers
FREDAG En 21-årig mand blev i nat tildelt et slag i ansigtet af en forbipasserende mand , som var i selskab med en anden mand. Voldsepisoden fandt sted i Trangstræde, Randers. Gerningsmanden beskrives således: Mand, dansk af udseende, høj, iført hvid trøje.

PH-lampen forsvandt med tyven
Skovvej i Randers NØ
FREDAG Indstigning på ukendt vis. Der blev stjålet en lampe mrk. PH.

Computertyveri
Udbyhøjvej i Randers NØ
TORSDAG Rude knust. Der blev stjålet tre bærbare pc’er mrk. Packard Bell og Acer.

Spritbilist frem for rødt lys
Odinsgade i Randers
FREDAG En 36-årig mandlig bilist kørte i nat en bil frem for rødt lys i krydset Odinsgade/Tørvebryggen hvor han svingede til højre ad Tørvebryggen. Bilen blev standset af en patrulje, som konstaterede, at manden var påvirket af spiritus.

Bilisten var euforiseret
Mariagervej i Randers NV
TORSDAG En 36-årig mandlig bilist kørte torsdag formiddag bil ad Mariagervej i Randers, selv om han var euforiseret.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.