Del på Facebook   Print siden

Circle K vil have endnu flere til at spise på farten

Danmarkidag
Lørdag 25. maj 2024 kl. 06:00

Circle K vil have endnu flere til at spise på farten
Foto: Lars Ranek


Nu vil landets største convenience-kæde, Circle K, have endnu flere danskere til at spise på farten. Derfor lancerer kæden nu en række nye sprøde sandwiches, hvor der er skruet op for friskheden, smagen og kvaliteten. Initiativet er det seneste skud på stammen i en større strategisk satsning, som skal give endnu flere danskere appetit på at spise hos kæden. Målet er at løfte omsætningen i de kommende år.

Danskernes forbrug af mad på farten og udenfor hjemmet er vokset kraftigt de seneste år. Alene i Circle K er omsætningen af mad i kædens 208 convenience-butikker steget med knap 20 procent på bare tre år. Udviklingen betyder, at danskerne sætter tænderne i over 28 millioner måltider mad fra Circle K om året. Herudover betyder omstillingen fra benzin og diesel til el, at danskerne vil opholde sig længere tid på stationerne, når de skal oplade elbiler.

“Vi kan se, at danskerne er rigtig glade for vores convenience-forretning, hvor maden udgør en stor del af omsætningen. Samtidigt betyder overgangen til elbiler og længere besøg hos os, at vi styrker madområdet i vores butikker, så danskerne kan få endnu bedre spiseoplevelser, når de skal have morgenmad, frokost eller aftensmad på farten,” siger Mathilde Westerholt, direktør for convenience, Circle K Danmark.

Smagen i højsædet

Danskernes ønsker til smag og kvalitet ændrer sig løbende, og det afspejler sig også i Circle K’s madudbud. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov viser, at smagen er vigtigst, når danskerne vælger mad på farten, og favoritspisen er sandwiches og panninier, som hele 36 procent af danskerne foretrækker.

“De nye sandwiches bliver frisklavet og grillet i butikken og kommer i fem klassiske varianter tilført mørkt brød og friske ingredienser såsom tomater, avocado og spicy tuna. Madoplevelsen vil kunne konkurrere med den, mange danskere kender fra nogle af de populære juice- og sandwichbarer i de store byer,” siger Mathilde Westerholt.

Øger konkurrencen

Mere end hver tredje besøgende hos Circle K køber mad. Samtidigt er danskernes efterspørgsel efter mad uden for hjemmet højere end nogensinde. Circle K har derfor en klar ambition om, at øge konkurrencen og tage en større del af markedet for convenience-mad.

“Vi går målrettet efter at gøre det hurtigt og nemt at få frisklavet kvalitetsmad, når danskerne er på farten. De nye sandwiches er blot det første af en række initiativer, som skal være med til at løfte vores omsætning af mad og drikkevarer de kommende år,” siger Mathilde Westerholt.

Med 208 convenience-butikker, 70 millioner kundetransaktioner om året og en omsætning (ekskl. brændstof) på over 3 milliarder kroner er Circle K én af Danmarks største convenience-kæder og det sted, hvor mange danskere køber mad og drikke på farten.

De nye sandwiches lanceres i maj 2024 på Circle K-stationer over hele landet.

Fakta

Ifølge en repræsentativ undersøgelse udført af analyseinstituttet YouGov for Circle K i 2023, som 1.021 danskere over 15 år har deltaget i, har smagen højst prioritet, når danskerne spiser på farten:

• 45%: Det smager godt
• 40%: Jeg får det hurtigt
• 29%: Jeg bliver mæt
• 26%: Det er frisklavet
• 23%: Det er god kvalitet

Undersøgelsen viser samtidig, at sandwiches og paninis er danskernes favoritspise på farten: 

• 36%: Sandwiches, paninis mv.   
• 31%: Pølsehorn, pølser, hotdogs, franske hotdogs mv.  
• 21%: Burgere  
• 18%: Brød og rundstykker  
• 13%: Salater  
• 13%: Wienerbrød og croissanter  
• 9%: Pizza-slices 
• 7%: Grød, skryd og yoghurt mv.  



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
Danmarkidag
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Danmarkidag
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Danmarkidag
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Danmarkidag
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Danmarkidag
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Danmarkidag
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Danmarkidag
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Danmarkidag
Nordea-fonden åbner pulje på 40 mio. kr. til naturprojekter
Nordea-fonden åbner pulje på 40 mio. kr. til naturprojekter
Danmarkidag
3F mener, at kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed - hvad mener du?
3F mener, at kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed - hvad mener du?
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder