Nyheder
Circle K fortsætter med at sætte strøm til den grønne infrastruktur – nu også på Viborgvej
Circle K fortsætter med at sætte strøm til den grønne infrastruktur, og du kan nu tanke el på helt nye lynladestandere på stationen på Viborgvej 94, 8920 Randers, der samtidig markerer Circle K’s lokation nummer 100 med lynopladning. På Viborgvej er der kommet 2 ladestandere med hele 4 lynladepladser. Prisen er 3,75 kroner pr. kWh, og mens din bil lader op i en fart, kan du nyde pausen med en kop kaffe eller en bid mad.
Når det kommer til kraftfulde lynladestandere, der kan oplade en elbil på blot 20-30 minutter, er Circle K det førende brændstofselskab med det bedste netværk af lynladere i Danmark – og flere er på vej. I indeværende år vil kæden øge antallet af lynladestandere i hele Danmark.
Prisen er 3,75 kroner pr. kWh, og du betaler kun for den el, du lader – ingen krav om at binde sig til et dyrt abonnement. Betal nemt med betalingskort ved standeren eller brug Circle K’s app “Circle K Charge”, hvor du kan tjekke tilgængeligheden af lynladerne, før du lader. Mens du venter på opladningen, kan du benytte stationens toiletter eller butik, hvor der er et bredt udvalg af frisklavet mad til kunderne på farten.
10 gange så høj effekt som fortovsladere
Lynladerne har en effekt på 400kW og med en kraftfuld effekt på hele 200kW pr. ladeplads. Det er mellem 7-13 gange så høj effekt som de typiske fortovsladere, der har en effekt på mellem 11 og 22 kW. Ladestanderne på Circle K-stationerne har alle en kapacitet på minimum 300kW. De kraftfulde lynladestandere på 300kW og 400kW kan oplade en elbil på blot 20-30 minutter.
Danskernes behov for hurtig og pålidelig opladning stiger, uanset hvor i landet de er. 54 % af alle nyregistrerede biler i 2024 i Randers var en elbil, derfor vil Circle K imødekomme fremtidens behov med vores nye lynladestander.
2000 lynladepladser inden 2030
Siden 2020 har Circle K etableret tre nye lynladepladser om ugen for at imødekomme danskernes voksende behov for hurtig og pålidelig opladning. Inden 2030 vil Circle K samlet investere 2 milliarder og have 2000 lynladepladser fordelt på stationer i hele landet.
”Vi er allerede den førende brændstofkæde på lynladestandere i Danmark, og den position vil vi udbygge over de næste år. Vi vil være danskernes førende leverandør af drivmiddel både nu og i fremtiden sikre en grøn infrastruktur til danskerne. Vores ambition er, at vores kunder skal ’tanke’ el på samme måde, som de i dag tanker benzin eller diesel,” fortæller Trine Vendelboe, der er produktchef for El hos Circle K.