Politik

Chokerende svigt af landdistrikterne

Venstres mangel på fremsyn er skuffende og partiets svigt af landdistrikterne chokerende. Løftet fra i foråret om at videreføre den særlige pulje til nedrivning eller fornyelse og forskønnelse af forfaldne bygninger er brudt. De 150 millioner kroner er bare lige fjernet fra forslag til Finanslov-2011. »Vi skal ikke acceptere faldefærdige ejendomme, der skæmmer ellers velfungerende […]

Chokerende svigt af landdistrikterne
Copyright © Niels Aage Skovbo, FOKUS, Bjodstrupvej 6b, DK8270 Hoejbjerg, DENMARK. +45-20992721. naa@fokus-foto.dk www.fokus-foto.dk
Af Redaktion 25. august 2010

Venstres mangel på fremsyn er skuffende og partiets svigt af landdistrikterne chokerende. Løftet fra i foråret om at videreføre den særlige pulje til nedrivning eller fornyelse og forskønnelse af forfaldne bygninger er brudt. De 150 millioner kroner er bare lige fjernet fra forslag til Finanslov-2011.

»Vi skal ikke acceptere faldefærdige ejendomme, der skæmmer ellers velfungerende lokalsamfund og skaber vedvarende problemer med uværdige forhold for eventuelle beboere. Således står ordret er i Venstres udspil: Danmark i bedre balance.

Venstre bryder sit løfte
Da Socialdemokraterne og SF kom med et fælles forslag om at gøre puljen permanent og gerne større, var reaktionen positiv hos Venstre. I det mindste ville puljen blive gentaget i 2011, lød løftet fra medlemmer af partiet på Christiansborg. Mindre end et halvt år senere er den forduftet.

Det er mere end skammeligt, eftersom behovet for en markant indsats mod problemerne med forsømte huse på landet er voldsomt. 10.000-15.000 ejendomme trænger til nedrivning eller (energi)-fornyelse og forskønnelse. Hertil kommer ca. 40 millioner kvadratmeter avls- og drifts-bygninger, som landmænd har til at stå tomme.

Foreløbig er kun 1200 ejendomme revet ned i kraft af puljen, som 34 af 39 mulige kommuner har trukket på. Kun kommuner i de såkaldte yderområder har kunnet søge penge i puljen, hvilket er forkert. De forfaldne huse er nemlig ikke kun en plage i bestemte kommuner, men også i mange landsbyer og landdistrikter i nærheden af de større byer.

Målet må være, at det er attraktivt at bo alle steder på landet, og derfor er det meget nødvendigt med en forstærket indsats for et bedre miljø. Vi mangler stadig et meget langt stykke for at nå det vigtige mål.

Og nu skubber regeringen med Venstre i spidsen målet langt ud i horisonten!

* Du kan kommentere læserbrevet herunder.

* Læs mange flere læserbreve – KLIK her.

Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.

Danske forskere og virksomheder baner vejen for kvantesikret cybersikkerhed

Læs også: Danske forskere og virksomheder baner vejen for kvantesikret cybersikkerhed

Læserbrev: Kære flertal i Randers Byråd – stopper klimasikringen ved bygrænsen?

Læs også: Læserbrev: Kære flertal i Randers Byråd – stopper klimasikringen ved bygrænsen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev