Del på Facebook   Print siden

Carl Ras udvider i Østjylland med ny butik i Randers

Randers
Fredag 15. september 2023 kl. 14:00

Carl Ras udvider i Østjylland med ny butik i Randers
Foto (fra venstre) af salgskonsulent Claus Work, butikschef Ole Bjørn Jacobsen, intern sælgere Magnus Smidt Povlsen og Poul Martin Højmose Kristensen, teamleder Carsten Hansen samt handelstrainee Mikkel Lundgren.


Carl Ras har haft et længerevarende ønske om at åbne en ny butik i Randers, hvor håndværkere i Østjylland og omegn snart kan gå på jagt i et nyt og opdateret butikssortiment, der rummer mere end 11.500 lagerførte varenumre.

”Randers er Danmarks sjette største by med et indbyggertal på ca. 100.000 i Randers Kommune. Vi ser derfor en unik mulighed for at udvide butiksnettet i Østjylland tæt på byen i Randers, hvor vi glæder os til at øge samhandlen med de lokale håndværkere i området,” siger salgschef for Carl Ras’ butikker i Vest, Casper Schmidt, om den nye engrosbutik på 850 kvadratmeter i Randers.

Lokalbefolkningen i Randers er også begejstrede for, at Carl Ras rykker til byen. Faglærer på Randers Tekniske Skole, Mai-Britt Kristiansen, fortæller:

”Jeg er virkelig glad for, at der åbner en Carl Ras butik i Randers så tæt på vores skole. Carl Ras har et større udvalg af værktøj end vores lokale samarbejdspartnere. Eleverne får derfor lettere adgang til værktøj i hverdagen, så de kan løse deres opgaver uden at skulle vente på bestillinger online. Vi kan derfor kun se frem til et tættere samarbejde med Carl Ras.”

Rutineret butiksteam i Randers

Personalet bag den nye butik i Randers består af en sammensætning af rutinerede interne sælgere fra Carl Ras og et par udefrakommende lokalkendte isenkræmmere, der tilsammen kan tilbyde en stærk ekspertise og service til kunderne.

”Vi stiller i stærkeste opstilling i Randers. Butikken får en erfaren leder med mere end 10 års erfaring som butikschef i Carl Ras. Med ombord på holdet er også en af vores interne sælgere, der har fire års erfaring fra vores butik i Aarhus Nord,” fortæller Casper Schmidt og tilføjer:

”Samtidig er vi så heldige at få selskab af et par dygtige lokalkendte isenkræmmere, der også har solid erfaring i branchen. Alt i alt synes jeg, vi har fået samlet et rigtig godt team med brede faglige kompetencer indenfor værktøj, beslag og beklædning.”

Ole Bjørn Jacobsen, der bliver ny butikschef i Randers, ser frem til at få den nye butik i Randers op at køre, efter han i 11 år var med til at opbygge og drive Carl Ras’ butik i Aalborg:

”Vi har fået samlet et hold, der har lidt af det hele. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med at opbygge et nyt stærkt butiksteam i en ny by, hvor jeg håber vi kan tiltrække mange håndværkere til. Det er især vores brede sortiment, vi håber, kan være med til at trække folk til os,” siger han.

Ny butiksindretning gør det nemmere for håndværkere

Da Carl Ras tidligere på året åbnede i Esbjerg, var det med et nyt og opdateret butikslayout, der adskiller sig fra alle andre Carl Ras butikker. Efter en succesfuld modtagelse fra både kunder og konkurrenter nær Esbjerg, har man nu valgt at videreføre det til den nye butik i Randers.

Det bliver dermed den 2. Carl Ras butik med det opdaterede butikslayout, som gerne skal bibringe håndværkerne en indkøbsoplevelse ud over det sædvanlige.

”Målet med den nye butiksindretning er at give håndværkerne en bedre kundeoplevelse, når de handler hos os, så de kan blive inspireret og hjulpet hurtigere på vej i deres travle hverdag. Den nye indretning skal sikre, at butikken er overskuelig og nem for dem at finde rundt i. Uanset, om de har brug for rådgivning, eller hvis de ved præcis, hvad de skal have, men blot ønsker at finde varerne hurtigst muligt,” fortæller Retail Marketing Manager i Carl Ras, Thomas Stubbe Teglbjærg, og tilføjer, at butikken for eksempel er opdelt i otte forskellige produktkategorier og med bedre skiltning.

Åbningsfest hos Carl Ras i Randers

Torsdag den 21. september indvier Carl Ras den nye butik i Randers med et brag af en åbningsfest. Det foregår på Lucernevej 83 i den nordlige del af Randers fra kl. 6.00-16.00.

”Kunderne kan forvente at møde en bred vifte af kvalitetsprodukter, og de bliver præsenteret for spændende produktdemonstrationer fra leverandørspecialister, der kan hjælpe dem med at komme godt fra start med det rigtige værktøj. Vores salgsteam i Randers er klar til at slå dørene op til en fantastisk åbningsdag fyldt med god stemning og en masse produktpræmier,” siger Casper Schmidt.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Bliv lille lærling på Håndværksmuseet i din sommerferie
Bliv lille lærling på Håndværksmuseet i din sommerferie
Randers
Få årets litteraturoplevelse under åben himmel i Randers
Få årets litteraturoplevelse under åben himmel i Randers
Randers
Syng Randers Rundt med fisk, folk og fliser
Syng Randers Rundt med fisk, folk og fliser
Randers
Spring ud i syv ugers sommersjov i Kulturhuset
Spring ud i syv ugers sommersjov i Kulturhuset
Randers
Randers har brug for 600 flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter
Randers har brug for 600 flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter
Randers
Tre år med medlemsfremgang - LandboUngdom også populær i Randers
Tre år med medlemsfremgang - LandboUngdom også populær i Randers
Randers
Randers revisor: Det kan iværksætterudspillet betyde for iværksættere og erhvervsdrivende
Randers revisor: Det kan iværksætterudspillet betyde for iværksættere og erhvervsdrivende
Randers
Ny campus i Randers er på vej
Ny campus i Randers er på vej
Randers
Elektrisk medvind til HHX-elever
Elektrisk medvind til HHX-elever
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder