Annonce
Del på Facebook   Print siden

Byrådets magt-monopol slår til

Debat
Mandag 13. juli 2020 kl. 09:18

Byrådets magt-monopol slår til


Læserbrev af Mogens Nyholm, Radikale Venstre, Randers Byråd. Aalborggade 20, 8940 Randers SV.


Lige før sommerferien havde Radikale Venstre et forslag i Randers Byråd vedr. kommunale indkøb, hvor syv ud af byrådets ni partier stemte for. Alligevel blev forslaget ikke vedtaget! Hvad handler det hele om?

Ja selve forslaget handler om, at vi radikale foreslår, at kommunens indkøbspolitik suppleres med forenklinger og mere åbenhed, så Randers Kommune bedre kan undgå, at der sker snyd og bedrag, når kommunen køber ydelser hos vores ansattes egne virksomheder; undgå det vi for nogen tid siden har set ske i Jammerbugt Kommune. Vores forslag skal ses som et forebyggende tiltag.

Ydermere ville forslaget have forhindret, at den ulykkelige sag, som man har kunnet læse om i lokalpressen vedr. en i Randers kommune ansat serviceleder. En sag der endte med, at nævnte serviceleder efter at have udført en opgave for kommunen med egen private virksomhed (som servicelederens overordnede bestilte!), blev fyret; i øvrigt ganske misvisende, vurderer jeg.

Summa summarum, Radikales forslag vil forenkle og synliggøre, når kommunalt ansattes egne private virksomheder leverer varer til Randers kommune.

Dansk Folkeparti, Beboerlisten, de konservative, SF, Velfærdslisten og Enhedslisten bakkede alle rosværdigt op om Radikales initiativ/forslag. Tak for det!

Som tingenes tilstand er i Randers Byråd, er det ikke nok, at hele syv ud af byrådets ni partier støtter et politisk forslag. I Randers kommune forholder det sig nemlig sådan, at to partier (Venstre og Socialdemokratiet) tilsammen har mere end 70% af byrådets pladser. De to udgør et sandt og tæt sammenknyttet magtmonopol.

Venstre og Socialdemokratiet vil, som antydet ovenstående, ikke acceptere, at Radikales forslag ser dagens lys. Magtmonopolet slår til, og vælger sammen, at stemme Nej til det velmente og positive tiltag.

Hvornår bliver næste gang, at vi får en trist sag a la den vi så med servicelederen, spørger jeg?



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder