 Fredag 19. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenByrådets dagsorden omkring specialområdet
DebatTirsdag 18. juni 2019 kl. 10:00
Læserbrev af Steen Bundgaard (formand Skole og Uddannelse), Pia Moldt og Lise-Lotte Leervad Larsen (medlem Skole og Uddannelse), Byrådsmedlemmer for S.
I Socialdemokratiet har vi sagt ja til at der skal ske en omfordeling af ressourcerne på skoleområdet. For at forstår hvorfor er det nødvendigt at træde nogle skridt tilbage og se på, hvad vores vision for Folkeskolen i Randers Kommune er.
Vi ønsker folkeskolen for alle. Vi ønsker, at alle børn er en værdifuld del af fællesskabet.
Inklusion er et emne, som deler vandene og det kan blandt andet skyldes, at vi ikke er enige om, hvad der forstås ved inklusion - for hvad og hvem er det vi taler om?
Vi kan se inklusion ud fra to ståsteder: Individ orienteret (det smalle inklusionsforståelse) eller socialt orienteret (det brede inklusionsforståelse).
Kort fortalt handler den smalle inklusionsforståelse om, at vi ser børn med specielle vanskeligheder, det vil sige, at vi mener, at problemerne bor i barnet. Vi skal derfor inkludere nogen og inkludere mere og så skal der flest mulige i klasseværelset.
Den brede inklusionsforståelse handler om alle børnene i læringsmiljøet. Fokus er ikke på nogle bestemte børn, men på skolens måde at være skole på, og så skal problemerne også findes i konteksten.
Alle drømmer om at blive en del af fællesskabet og samfundet, og derfor skal vi turde have drømme for alle børn.
Vi ved fra Heckmanns kurven at tidlige indsatser er samfundsøkonomiske gode indsatser. Hvis vi ønsker, at alle børn skal være inkluderet i voksenlivet, så skal vi starte i børnelivet med at lave inkluderende fællesskaber.
I Skole og Uddannelse har vi været igennem en omfattende proces, hvor vi har revurderet vores område. Hvad gør vi, hvad bruger vi ressourcerne på, hvad kan vi gøre anderledes, og hvor vil vi gerne hen. Der har været nedsat fokusgrupper og arbejdsgrupper, inddraget faglige organisationer, skolebestyrelser og andre som har set på, hvordan vi anvender vores ressourcer på skoleområdet og kommet med forslag til anden organisering.
Vi vil gerne sige tusind tak til de mange forældre, skolebestyrelser, MED-udvalg, personale og andre som har givet deres mening til kende. Vores oplevelse er, at de mange personlige fortællinger vidner om, at vi, som det er nu, ikke gør det godt nok. Børn som ikke kommer i skole, børn som ikke får undervisning, børn som ikke er en del af fællesskabet og børn som ekskluderes viser helt tydeligt, at skolens rammer ikke er optimale set ud fra den socialt orienterede inklusionsforståelse.
Når børn ikke trives, så skal vi se på skolens rammer og ikke på børnene. Præmissen er IKKE, at børn skal opholdes årevis i et skoletilbud, som ikke har de rette rammer og læringsmiljø. Opbevaring af børn, børn som ikke kommer i skole, børn med skolevægring har store konsekvenser for hele familien og for vores samfund, og det kræver mange ressourcer at hjælpe barnet og familien - ressourcer, som efter vores mening er brugt bedre på indsatser tidligt i forløbet.
Skal vi fortsætte med, at børn og familier skal igennem årelange tovtrækkerier før, de kan få den hjælp og støtte, som der er brug for? Nej, og det er derfor, vi nu stopper op.
Politik handler om at sætte retning. Vi ønsker, at alle børn - også børn med særlige behov og de meget dygtige - skal have mulighed for at være en værdifuld del af fællesskab, og derfor er pejlemærket “Folkeskolen for alle”.
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
| © Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat
