Del på Facebook   Print siden

Byrådet prioriterede tid frem for liv

Debat
Onsdag 5. februar 2020 kl. 09:00

Byrådet prioriterede tid frem for liv


Læserbrev af Jens Peter Hansen, Medlem af Randers byråd (V). Asfergvej 13, 8981 Spentrup.


29 af Randers byråds 31 medlemmer prioriterede mandag aften at spare tid frem for liv ved at bevilge 1.7 mio. kr. til en venstresvingsbane på Paderup Boulevard ved Minervavej. De 1.7 mio. kommer fra puljen Diverse vejprojekter, hvor der ud af 3.4 mio. var 2.3 mio. uforbrugte midler i 2019. De resterende 0,6 mio. blev givet til en busvendeplads.

Der spares sølle 1 minut ifølge en sammenligning af buskøreplan for 2017, nuværende og kommende køreplan. I sagen henvises til, at den kollektive trafik i myldretiden oplever op til 10 minutters forsinkelse. De 10 minutter stammer fra en henvendelse i 2012 (!). Dengang foreslog Arriva, at problemet løses ved at lave en længere periode med rødt for bilerne, der kommer fra vest ad Paderup Boulevard og grønt for øst således at der kan svinges til venstre og køres mod vest uden stop.

Det er øjensynlig lykkedes gevaldig godt at justere lyssignalet. Jeg observerede trafikken en fredag 7:30 til 8:30 – på nær en fire minutters periode var der ingen kø dannelse. Google’s databaserede ruteværktøj viser 1-2 minutters forskel mellem kørsel 6:00 og 8:15.

Busserne kører generelt ret præcist i Randers. Miljø- og teknikudvalget fik for nyligt at vide, at 82 % af alle afgange fra stoppesteder er rettidige, og at køretider hvert år justeres på baggrund af realtidsregistreringer.

Det kører slet ikke for trafiksikkerheden. I 2015 blev der registreret 23 tilskadekomne og dræbte i trafikken i Randers kommune. I 2018 var antallet steget til 69. Seneneste knap tre år er to cyklister dræbt ved påkørsel bagfra, hvor der ikke var cykelsti. Samfundstabet alene pga. tilskadekomne i 2018 var 213 mio. kr.

Jeg fatter ikke, hvorfor 29 byrødder prioritere en minimal tidsbesparelse frem for trafiksikkerhedsmæssige forbedringer – der er desværre rigeligt at tage fat på. Forvaltningen har oplistet 23 uheldsbelastede kryds – og Paderup Boulevard/Minervavej er ikke blandt de 23. Måske er byrødderne blevet forvirret over forskellige tal for uheld i krydset: I første sagsfremstilling blev der i perioden 2007 til 2018 talt om 65 uheld; det blev reduceret til først 5 og så til 4. To socialdemokratiske MTU medlemmer skriver, at der er indtruffet 16 uheld.

De fire uheld over ti år svarer til uheld seneste to måneder i Hadstenvej/Tulipvej krydset – og to af disse var med personskade.

Kan 29 byrødder og en forvaltning træffe en forkert beslutning? Det er sket før – i 2011 stemte jeg som eneste imod godkendelse af Randersegnens Boligforenings køb af de 10 projekter.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Socialistisk Folkeparti satte foden ned for vore børn og gamle!
Socialistisk Folkeparti satte foden ned for vore børn og gamle!
Debat
Skuffende budget for dagtilbud i Randers Kommune
Skuffende budget for dagtilbud i Randers Kommune
Debat
Omsorgsområdet - Budget 2021
Omsorgsområdet - Budget 2021
Debat
Kom til debat med Malte Larsen (S) om ret til tidlig pension
Kom til debat med Malte Larsen (S) om ret til tidlig pension
Debat
SF satte foden ned for DF´s fremmedfjendske politik
SF satte foden ned for DF´s fremmedfjendske politik
Debat
Socialdemokraterne, SF, K og R sætter rengøring hos de ældre ned
Socialdemokraterne, SF, K og R sætter rengøring hos de ældre ned
Debat
Demokrati, ordholdenhed og ordentlighed – JA TAK!
Demokrati, ordholdenhed og ordentlighed – JA TAK!
Debat
En politisk fadæse leveret af Socialistisk Folkeparti
En politisk fadæse leveret af Socialistisk Folkeparti
Debat
Flodbyen sover
Flodbyen sover
Debat
Flere fra sæde til saddel gavner alle
Flere fra sæde til saddel gavner alle
Debat


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev