

Byrådet godkender byggemodning i Spentrup og Munkdrup
RandersOnsdag 7. april 2021 kl. 07:01

.
Mange vil bygge i Spentrup og Munkdrup:
Nye grunde på vej
Går du med en drøm om at bygge hus i enten Spentrup eller Munkdrup er der godt nyt.
På mødet den 6. april har Randers Byråd nemlig godkendt byggemodningen af henholdsvis etape 2 i Spentrup og etape 3 i Munkdrup.
I alt bliver der etableret 59 nye byggegrunde.
38 i Spentrup og 21 i Munkdrup.
I Spentrup, der ligger nord for Randers by, udgør grundene etape 2 i et område på i alt cirka 7,8 hektar øst for Birke Allé. Her er der i forvejen etableret 28 boliggrunde i forbindelse med etape 1 som alle er solgt.
I Munkdrup, der ligger syd for Randers, udgør grundene etape 3 i lokalplanen. Her bliver grundene etableret mellem Munkdrupvej og Æbleplantagen.
Byggemodningsarbejderne omfatter etablering af veje, stier, belysning, afvanding, grønne områder mm. samt endelig færdiggørelse.
I alt ventes byggemodningen af grundene i Spentrup at koste 6,6 millioner kroner, mens prisen er anslået til 5,5 millioner kroner i Munkdrup.
© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers