Politik
Buhl, bro og ble-genbrug
Venstres lokale leder, Anders Buhl-Christensen, vil mægtig gerne have en bolværksbro. Også selvom de seneste undersøgelser siger, at den koster op til 500 mio. kr. Den dyre pris er Buhl klar til at betale – selvom vi står i en situation, hvor Randers Kommune i forvejen skal spare hele 150 mio. kr. Hvis Buhls brobegejstring […]
Venstres lokale leder, Anders Buhl-Christensen, vil mægtig gerne have en bolværksbro. Også selvom de seneste undersøgelser siger, at den koster op til 500 mio. kr. Den dyre pris er Buhl klar til at betale – selvom vi står i en situation, hvor Randers Kommune i forvejen skal spare hele 150 mio. kr.
Hvis Buhls brobegejstring fører til, at broen bliver til noget, vil konsekvenserne være til at tage og føle på: Det ville betyde massive nedskæringer på velfærden. Buhls store sparekniv ville skære helt ind i knoglerne på børn, skoler og ældre.
Mens konsekvenserne for velfærden ville være enorme, er det slet ikke sikkert, at broen ville reducere køerne mærkbart. For det første, fordi det bare flytter køerne til andre steder. Og for det andet, fordi det ville føre til, at endnu flere biler ville køre gennem Randers – det siger undersøgelserne i hvert fald helt klart.
I Odder Kommune skærer de så meget på velfærden, at de genbruger de ældres bleer. De vender simpelthen bare bleerne om. Jeg vil gøre alt for, at det ikke kommer til at ske i Randers Kommune. Men hvis Buhls broprojekt bliver til virkelighed, er jeg bange for, at det kun ville være en af mange ubehagelige konsekvenser.
SF og jeg knokler for den bedst mulige velfærd. Derfor siger vi klart nej til en bolværksbro.
* Du kan kommentere læserbrevet herunder.
* Læs mange flere læserbreve – KLIK her.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.