Et par mænd blev natten til tirsdag kl. 00.23 overrasket af en flyvende stegepande, som endte på vejen ved Europaplads i Aarhus, hvor de kom gående. Stegepanden blev kastet af en mand kun iført underbukser. Han løb ud og hentede stegepanden igen og forsvandt ind i en bygning. Mændene ringede efter det sælsomme syn til politiet, der sendte en patrulje til stedet.
Betjentene opdagede, at der var knust en rude i en opgangsdør, og i opgangen var der slået hul på en dør ind til et lokale, der p.t. ikke er i brug. Inde i lokalet sad en 30-årig mand i bar overkrop og hvilede sig. Han forklarede, at han havde smadret ruderne med en stegepande, angiveligt fordi han manglede et sted at sove.
Den 30-årige, der var lettere beruset, blev anholdt og sigtet for hærværk og husfredskrænkelse.
Læs også: