Bredt flertal i Folketinget ønsker ændring af valglov efter kritik

Et ekstra mandat vakte undren valgnatten i 2022

Valgnatten i 2022 bød på dramatik. DR og TV 2 var uenige om mandatfordelingen til Socialdemokratiet – 49 mod 50 mandater. Det sidste tal blev det endelige resultat, og det gav rød blok et knebent flertal.

Årsagen var en særlig regel i valgloven, som ikke var medregnet i DR’s model. Den regel har siden været genstand for kritik, og nu melder flere partier sig klar til at ændre den.

Professor: Mandater kan skævvride valgresultatet

Professor emeritus Jørgen Elklit har sammen med flere forskere påpeget, at valgloven favoriserer store partier på bekostning af proportionaliteten i stemmefordelingen.

– Det er jo meget almindeligt at pege fingre ad USA og Storbritannien og korse sig over, at deres valgsystemer efter manges opfattelse er så elendige. Men vi har i mange år været blinde for den matematiske uretfærdighed, der ligger i vores eget system, siger Jørgen Elklit til Vid&Sans.

Han peger på d’Hondtske metode som årsagen til skævheden og anbefaler, at man i stedet bruger Sainte-Laguë-metoden.

Problemer med mandatfordelingen ses også ved kommunalvalg. Ved valget i 2021 fik Venstre i flere kommuner under 50 procent af stemmerne, men opnåede alligevel absolut flertal i byrådet, også på baggrund af ovenstående.

Eksperter advarer mod skævheder i mandatfordelingen

Flere andre forskere og eksperter har også peget på, at valgloven favoriserer store partier og kan føre til skævheder i mandatfordelingen. Analyser viser, at et stort parti i visse scenarier kan få flere mandater, end dets stemmeandel burde udløse. Sandsynligheden falder dog, jo flere ekstra mandater der er tale om.

Forskerne anbefaler en ændring i systemet, så mandatfordelingen i højere grad afspejler den faktiske stemmefordeling.

Politisk opbakning til ændring – men ikke fra Socialdemokratiet

Et bredt politisk flertal – herunder Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, SF, Alternativet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne – erklærer sig åbne for at justere valgloven.

Socialdemokratiet, som i 2022 havde gavn af reglen, har ikke ønsket at kommentere sagen.

Kritik af valgloven som “unfair”

Flere partier påpeger, at valget i 2022 viste en urimelighed i loven, hvor stemmeflertal ikke nødvendigvis afspejles i mandatfordelingen. Ifølge kritikerne er det problematisk, når teknik i lovgivningen får større betydning end stemmerne fra vælgerne.

Derfor opfordres Socialdemokratiet nu til at deltage i forhandlinger om en ændring af valgreglerne.

SF og andre partier åbne for justering

SF er blandt de partier, der udviser forsigtighed, men åbner for en justering af valgloven. Partiet lægger vægt på, at demokratisk fairness skal sikres, og at systemet skal kunne følge med samfundsudviklingen.

Den tekniske forklaring: Hvorfor store partier tilgodeses

Valgloven i Danmark bygger på to systemer: 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Fordelingen af kredsmandater sker regionalt og er ikke nødvendigvis proportional med det samlede stemmetal på landsplan. Når først kredsmandaterne er fordelt, kan de ikke flyttes, selv hvis tillægsmandaterne ikke kan udligne skævheden.

Det skaber en situation, hvor større partier kan få uforholdsmæssigt mange mandater.

Borgmestre og lokalpolitikere anerkender udfordringen

I de kommuner, hvor mandatfordelingen har skabt debat, peger borgmestre på, at det er en politisk beslutning, som må træffes på Christiansborg. De lokale politikere anerkender, at der kan være uretfærdigheder i systemet, men understreger, at ændringer må komme fra nationalt hold.

Næste skridt i debatten

Debatten om valgloven ventes at fortsætte i den kommende folketingssamling. Et bredt flertal udenom Socialdemokratiet står klar til at reformere systemet, men konkrete ændringer kræver politisk enighed og lovgivningsarbejde.

Om vælgernes stemmer i fremtiden vil få en mere præcis afspejling i mandatfordelingen, afhænger nu af, om Folketinget kan enes om en ny model.

Kilde: TV2, Aarhus Universitet og Vid&Sans