Del på Facebook   Print siden

Brdr. Dahl vil udvide i Randers

Randers
Onsdag 15. marts 2023 kl. 12:00

Brdr. Dahl vil udvide i Randers
Arkivbillede


Virksomheden Brdr. Dahl vil gerne konsolidere sine drift- og udviklingsmuligheder i erhvervsområde Haslev ved Randers. Ønsket er blandt andet at bygge et nyt lager med en højde på op til 30 meter og nye logistikbygninger, og nu har erhvervs- og planudvalget besluttet at sætte gang i processen med at få skabt det nødvendige plangrundlag for projektet.

"Det er en rigtig god nyhed, at Brdr. Dahl ønsker at investere i fremtiden og styrke sine aktiviteter i Randers Kommune. Netop i forhold til lager- og logistik har Randers en rigtig god beliggenhed, og det er projektet her med til at understrege," siger Claus Berggren, der er formand for erhvervs- og planudvalget i Randers Kommune.

Brdr. Dahl vil gerne bygge et nyt højlager på op til 30 meter samt nye logistikbygninger i erhvervsområdet ved Frederiksdalvej nordøst for Haslund. I forvejen har virksomheden forskellige bygninger og et højlager i området. Planen er, at det nye højlager skal supplere det eksisterende og skabe sammenhæng.

For at det er muligt at realisere planerne er det nødvendigt med en ny lokalplan. Derfor skulle erhvervs- og planudvalget på mødet den 9. marts 2023 tage stilling til processen med at få skabt det nødvendige plangrundlag for projektet. Her bliver første skridt en 4 ugers fordebat, som forvaltningen nu vil sætte i gang hurtigst muligt.

Planer skabt i dialog med Erhvervsservice

For godt et år siden kontaktede Brdr. Dahl for første gang Randers Kommunes erhvervsservice om mulighederne for at udvide i området, og siden har virksomheden løbende været i dialog med forvaltningen for at konkretisere projektet.

Netop forhåndsdialogen om projektet har skabt et godt grundlag for det videre arbejde, og det er en mulighed alle virksomheder, der ønsker at udvide eller etablere sig i Randers Kommune, kan benytte sig af helt gratis.

Se mere om Randers Kommunes erhvervsservice på www.randers.dk/erhvervsservice

"Står man f.eks. med ønsker om at udvide vil jeg klart opfordre til at tage kontakt til erhvervsservice. På den måde kan man få afklaret spørgsmål om, hvad der kan være realistisk at gennemføre på et tidligt tidspunkt i processen. Samtidig kan man få klar besked om, hvad det f.eks. vil kræve af tilladelser og, hvor lang tid man kan regne med, at det vil tage, før man kan gå i gang med at bygge," siger Claus Berggren.

For Brdr. Dahl betyder erhvervs- og planudvalget beslutning, at der nu i første omgang venter en fordebat. Herefter vil der på baggrund af fordebatten blive udarbejdet et konkret forslag til ny lokalplan, som kommer i høring og skal vedtages politisk før det vil være muligt at realisere projektet.

Randers Kommune forventer at plangrundlaget for Brdr. Dahls ønske om at udvide vil være på i løbet af et års tid.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Bliv lille lærling på Håndværksmuseet i din sommerferie
Bliv lille lærling på Håndværksmuseet i din sommerferie
Randers
Få årets litteraturoplevelse under åben himmel i Randers
Få årets litteraturoplevelse under åben himmel i Randers
Randers
Syng Randers Rundt med fisk, folk og fliser
Syng Randers Rundt med fisk, folk og fliser
Randers
Spring ud i syv ugers sommersjov i Kulturhuset
Spring ud i syv ugers sommersjov i Kulturhuset
Randers
Randers har brug for 600 flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter
Randers har brug for 600 flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter
Randers
Tre år med medlemsfremgang - LandboUngdom også populær i Randers
Tre år med medlemsfremgang - LandboUngdom også populær i Randers
Randers
Randers revisor: Det kan iværksætterudspillet betyde for iværksættere og erhvervsdrivende
Randers revisor: Det kan iværksætterudspillet betyde for iværksættere og erhvervsdrivende
Randers
Ny campus i Randers er på vej
Ny campus i Randers er på vej
Randers
Elektrisk medvind til HHX-elever
Elektrisk medvind til HHX-elever
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder