Mandag aften kort før midnat modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var opstået brand i en bolig på Århusvej i Grenaa. Politiet modtog anmeldelsen kl. 23.23.
Ved myndighedernes ankomst til stedet kort tid efter, havde i alt fire personer fået hjulpet sig selv ud fra stedet. Der var tale om to børn og to voksne, som alle blev tilset i en ambulance og kørt til kontrol på hospitalet for tjek af eventuelle røgskader.
Branden blev slukket og meldt under kontrol kl. 00.15, og de indledende undersøgelser viser ikke umiddelbart nogle tegn på, at der er tale om et mistænkeligt forhold. Branden er muligvis opstået under en udendørs terrasse, hvorefter ilden spredte sig til tagkonstruktionen.
Ejeren af ejendommen blev orienteret om sagen, og Østjyllands Politi har ikke umiddelbart yderligere kommentarer.
Læs også: